KLIK
FOR AT GÅ TIL FORSIDEN ELLER VÆLG EMNE
|
|||||||||||||||
|
|
INSPIRATION
BAGGRUND
|
||||||||||||||
|
|
|
|
Danske møbeldesignere. Du kan enten læse nedad - eller klikke på den person du vil springe ned til |
|
| Arne Jacobsen | |
| Jacob Jensen ' | |
| Ejvind Johansson | |
| Finn Juhl | |
| Erik Ole Jørgensen | |
| Kaare Klint | |
| Poul Kjærholm | |
| Børge Mogensen | |
| Ole Palsby ' | |
| Verner Panton | |
| Jens Harald Quistgaard | |
| Kasper Salto ' | |
| Ole Wanscher | |
| Hans J Wegner | |
|
Arne Jacobsen (1902-71): arkitekt og designer. |
|
|
 |
Arne Jacobsen: Uddannet på
kunstakademiet i Kbh I 1927. Arne Jacobsen er ikke alene kendt for sine møbler,
men i høj grad også for sit arbejde med bygninger - f.eks. Bellavista i Klampenborg
(1934),
Bellevue Teater (1935-36), Århus Rådhus (1942), Søllerød
Rådhus (1942), Søholm Rækkehuse i Klampenborg (1954), Rødovre Rådhus (1957), Glostrup Rådhus
(1958), SAS Royal Hotel Kbh (1960), Toms Chokoladefabrik i Ballerup
(1961), Danmarks Nationalbank (1965) og andre. Moderne bygninger der har
et enestående formsprog, som gør dem let genkendelige, så snart man
har fået øje for Jacobsens streg. Arne Jacobsen har desuden designet tekstiler, tapeter, sølvtøj mm.
Blandt hans mest kendte møbler kan nævnes: Myren - tre-benet sort skalstol, som er tegnet til Novos kantine, 7'eren (1952) Ægget (m høj ryg) og Svanen (med lav ryg) som blev tegnet til SAS hotel i København i 1958. Jacobsen har også tegnet et æggebord med tre ben som stolen, en svanesofa og en stol med navnet dråben og Giraffen - de sidste to kun til SAS hotellet - de er derfor sjældne. Arne Jacobsen har - efter ide fra Wegnes OX-chair - selv designen en stol af samme type: Oksen. Han har desuden designet bestik (George Jensen) og lamper (Louis Poulsen). Jacobsens opgaver var i nogle sammenhænge fuldkomne, som f.eks. SAS hotellet, hvor både de berømte møbler, tekstiler, bestik, lamper og tekstiler - som går op i den højere enhed, der er blevet så berømt. Eller til Nationalbanken, hvor han skabte armaturserien (vola) med haner, håndtag og grab. Hovedparten af Arne Jacobsens møbler bliver fremstillet af møbelfabrikken Frits Hansen. |
|
|
|
Hans J Wegner (1914): arkitekt. |
|
|
 |
Hans Jørgen Wegner er nok den af de
danske møbeldesignere, der har skabt det største grundlag for den
kendte danske møbelformgivning - selv om Jacobsen, Panton og Hein med
enkelte møbler måske er nået længere ud en verdens bevidsthed.
Fra helt ung eksperimenterede Wegner på snedkerværkstedet - og kom derefter i lære og blev uddannet som møbelsnedker 1931. Så videre på kunsthåndværkerskolen i København, og derefter arbejdede han på Arne Jacobsens tegnestue. Han var desuden lærer ved Kunsthåndværkersskolens Møbelskole. Wegners møbler er kendt fra mange steder. Blandt de særlige opgaver, som han fik overdraget, kan nævnes at han tidligt i karrieren tegnede møblerne til Århus Rådhus (Arne Jacobsens tegnestue) og at han i sit arbejde på FDB's møbelfabrik i starten af 40'erne (sammen med bl.a. Børge Mogensen) skabte nogle af de kendte FDB-stole. Møblerne skulle være til at betale for den lille familie i små lejligheder - med stadigt at høj kvalitet. Blandt de mest kendte af Wegnes møbler kan nævnet: Kina-stolen, Y-stolen, påfuglestolen, the Chair - den stol der skulle blive Wegners internationale gennembrud, da ordre fra USA overgik alle forventninger. Desuden en foldestol - samt en række sofaborde, indskudsborde og ikke mindst stolen, som han kaldte "jakken hvile" fordi ryglænet var formet så det kunne bruges som bøjle, mens sædet kunne klappes op, så man kunne lægge personlige ejendele til side i et lavt rum under dette. Bamsestolen, med øreklapper og lange armlæn der rækker frem omkring en er en lænestol, som med sin volumenmæssige store ryg og sider er meget populær. Og som den sidste - selv om der er mange andre kendte - nævner vi Ox-chair - der i sort læder med en bred og stor nakkesøtte svarer godt til sit navn. Det var denne stol som inspirerede Arne Jacobsen ti hans udgave - (oksen, se ovenfor under AJ) Wegners møbler fremstilles først og fremmest af Fritz Hansen, men også af andre bl.a. Snedkermester Ejnar Pedersen og Carl Hansen & Søn |
|
|
|
|
| Ejvind A. Johansson er udlært
møbelsnedker i 1942 - og har derefter været på
Kunsthåndværkerskolen i København. I 1956 kom han til FDB, hvor han
har tegnet en række af de kendte FDB-møbler, som står i mange hjem i
dag. Han er blandt andet ophavsmand til Pindestolen / tremmestolen
fra 1955, som idag er et af de rigtigt kendte, elskede - og almindelige
- FDB-møbler. En stol med rund ryg, der buer nedad, så ryggens
overstykke bliver til stolens armlæn i siden.
Det er altså især hans stole - i sortlakeret træ hvor en række staver bærer den afrundede ryg, som dermed også bliver til armlæn på stolen - der er kendte. Erik Ole Jørgensen: En
anden af FDB- tegnerne er Erik Ole Jørgensen. Først uddannet som møbelpolstrer
men fortsatte som møbelarkitekt fra 1944. det mest kendte møbel, som
han har designet for FDB er tremmesofaen J149. Erik Ole Jørgensen har
også arbejdet for Kaare Klint. |
| Tilbage til toppen af side |
|
|
|
Kay Bojesen (1886-1958): sølvsmed og formgiver. |
|
|
 Kay
Bojesen - som ikke er kendt for møbler, men for trælegetøj - er
uddannet sølvsmed hos George Jensen og senere med egen sølvsmedje.
Kay Bojsens trælegetøj er kendt af næsten alle og findes i mange hjem. Først og fremmest træ-aben fra 1951 som er meget populær og stadigt sølges. Bojsen har også lavet tilsvarende trælegetøjsfigurer hvor de mest kendte er zebraen, gravhunden, garderen (1942), elefanten og bjørnen. Men Bojesen har også lavet større legetøj som f.eks. gyngehest (1936), biler, tog og lignende.
|
| Tilbage til toppen af siden |
|
|
|
Piet Hein (1905-1996): designer og forfatter. |
|
|
| Kilde: Dansk Design Center | |
 |
Piet Hein: Har dyrket naturvidenskabelige studier og i populære artikler og Helikopteren (1947) beskæftiget sig med disse emner. Hans mest originale indsats som forfatter er de såkaldte Gruk, korte vers med en vittig eller poetisk pointe. Som designer og arkitekt er Piet Hein kendt for sin brug af superellipse-formlen i det såkaldte Superellipsebord (1969) (Fritz Hansen A/S), hvor formen er en forening af rektanglet og ellipsen, hvoraf den matematisk er afledt. I stor skala blev den brugt til grundplanen for Sergels torv i Stockholm samt bygningsværker i Paris, Canada, Chicago og Mexico By. En flad sinus-kurve har inspireret Piet Hein til Sinus-lampen (1967), produceret af Uniline AS. |
Forfatter og designer Piet Hein kar siden han den 9 april 1940 skrev sit første GRUK måttet dele sin berømmelse med sit alter ego, KUMBEL. Gruk'et demonstrerer Piet Heins suveræne evne til at få øje på det centrale i en menneskelig sammenhæng og videregive det som et vers, der ved sin præcision stærkt nærmer sig og ofte bliver et ordsprog. De første gruk markerede en fri og ironisk holdning i tiden under den tyske besættelsesmagt - en form, som danskerne, men ikke tyskerne forstod - en begrænsning i udtrykket, som blev en berigelse for det færdige gruk. Som designer har Piet Hein igen og igen demonstreret, at en opgaves begrænsninger ikke behøver at forringe løsningsmulighederne. Tværtimod kan en intelligent identifikation af opgavens begrænsninger blive kernen i dens løsning. Piet Heins superellipse, som hverken er rund eller firkantet, men har nogle af beggge disse formers egenskaber, er et eksempel på denne form for kreativitet. Piet Hein nedskrev første gang den matematiske formel for denne familie af kurver for at fastlægge formen på den store rundkørsel og vandkunst på Sergels Torg i Stockholm ud fra kravet om, at den på samme tid skulle opfylde æstetiske og tekniske krav. Han har siden med samme sikkerhed identificeret nye anvendelser af denne kurvetype, bl a til sit superellipsebord, der er blevet en af dansk designs klassikere. Piet Heins seneste design er et solur, den første fornyelse af solurets design i mere end 3000 år. Selv siger Piet Hein, at formen på soluret og superellipsen står så harmonisk og klart, fordi den er bestemt af et enkelt princip. Dermed bygges bro mellem begreberne æstetik og matematik. Piet Hein har viet en stor del at sit forfatterskab til brobygningen mellem to halvverdener og de to typer af halve mennesker, der befolker dem, 'teknoterne' og 'kultisterne'. Undervejs har han været åndelig sparringspartner for nogle af dette århundredes banebrydende fysikere, matematikere og filosoffer, bl a Niels Bohr, Albert Einstein og Norbert Wiener, der som han har set de forskellige former for menneskelig erkendelse som dele af den verden, de gerne vil gøre hel. Kernen i det bedste af det, vi kalder dansk design, er en søgen efter at skabe enkle og gode redskaber uden at gøre vold på de tekniske, økonomiske og miljømæssige krav, opgaven også indeholder. Det er en krævende enkelthed, som kun den virkelige mester mestrer. Piet Hein har selv givet ord for det, der kunne stå som banneret over denne stræben:
Jens Bernsen
|
|
|
|
|
Finn Juul (f. 1926): Møbelarkitekt. |
|
|
| Finn Juhl: Uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole 1930-1934, lærer ved Skolen for Boligindretning 1945-1955. Blandt de mest kende møbler er: Pelikanstolen - en stor lænestol hvor øreklapperne går ud og runder nedad, Poeten - en sofa som blev tegnet ind i bl.a. den tegneserie om poeten og lillemor som Jyllandsposten bragte i en lang årrække, samt Høvdingestolen. Ligesom en række andre møbeldesignere er Juul's møbler navngivet med nummer f.eks. 45, 137 o.s.v. | |
|
|
|
Jacob Jensen (f. 1926): Industriel designer. |
|
|
| Kilde: Dansk Design Center | |
 |
Jacob Jensen: Uddannet på
Kunsthåndværkerskolen. Tegnestueleder hos Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn
(1954-59), assist professor i industriel design på Chicago Universitet
(1959-61), partner i ID firmaet Latham, Tyler & Jensen, New York/Chicago
(1959-61), egen virksomhed i Danmark fra 1958. Har skabt mere end 500
industriprodukter for danske og udenlandske virksomheder. Blandt hans kendteste
arbejder er produktdesign for Bang & Olufsen A/S, bl a Beolit
600 (1970), Beogram
4000 (1972), Beocenter
9000 (1986), Verdensur for Max René, kontorstole for Labofa A/S, Comet-telefon
for Standard Electric Kirk (I dag Kirk Telecom A/S) (1976), legetøj for LEGO, køkkenhvidevarer
for Gaggenau Hausgeräte GmbH, ure, telefon og Jensen-One-bilerne for Max Rene
Ltd, højttalere for Dantax A/S. Bl a modtager af IDSA Award (1978), Thorvald
Bindesbøll Medaljen (1983), International Design Award, Osaka (1985), Good
design, Osaka (1986 og 1989), ID Klassiker pris (1990). Har udg Anderledes, men
ikke mærkeligt, erindringer 1997.
|
|
|
|
Kaare Klint (1888-1954), arkitekt. |
|
|
 |
Kaare Klint startede egentligt som maler,
men blev uddanet som arkitekt, dels af arkitekt Carl Petersen (sammen
tegnede de Faaborg museum) og dels af sin far, hvis arbejde med Le Klint lampeskærme han fortsatte.
Kaare Klint designede møbler, og han underviste på den møbelskole på
Kbh. kunstakademi, som mange af de senere store møbeldesignere gik på.
Blandt de kendte møbler er Faaborg stolen, tegnet sammen med Carl
Petersen til Faaborg museum - stol med rund ryg, sæde i læder og ryglæn i
fransk flet. Også propel-foldeskammel, hvor benene, der går over kors er
snoet en gang, som en propel eller Safaristolen fra 1933, med armlæn af
læder - en stol, der kan skilles uden værktøj og opbevares i
sejldugspose. |
|
|
|
Poul Henningsen (1894-1967): arkitekt og forfatter. |
|
|
| Kilde: Dansk Design Center | |
 |
Poul Henningsen: Søn af Agnes Henningsen. Læste til arkitekt på Teknisk Skole, Kbh (1911-1914) og på Polyteknisk Læreanstalt (1914-1917). PH opførte enkelte villaer, beboelsesejendomme og industribygninger, men arbejdede mest med industriel formgivning, især udformning af lamper. Egen tegnestue s m Kay Fisker (1920-24). Lyseksperimenter med Louis Poulsen & Co førte til udviklingen af et helt belysningsprogram, deriblandt konstruktionen af de blændfrie PH-lamper, der fik guldmedalje på verdensudstillingen i 1925. PH-lampens princip blev senere varieret og modificeret i bl a PH5-lampen (1956) og Koglen (1957). Inspiration fra Bauhaus-skolens brug af stål i møbelkonstruktion førte til fremstilling af PH-flyglet i stål, glas og læder (1931). PH var endvidere arkitekt for Tivoli under krigen, hvor han gennem sit arbejde med mørklægningslampen, hvis lys ikke kunne ses fra luften, udviklede den lyskultur, der stadig er et særkende for stedet |
|
|
|
Poul Kjærholm (1929-80): Møbelarkitekt. |
|
|
 |
Poul Kjærholm: Uddannet møbelsnedker i 1949 og derefter
- som flere af de andre møbeldesignere - videre på
kunsthåndværkerskolen, hvor han fik eksamen i 1952,
lærer samme sted fra 52 til 1956 og lærer ved kunstakademiet i Kbh 1955.
Kjærholm er først og fremmest kendt for sine møbler i stål og læder -
eller stål med eks. flagline.
Kjærholms møbler produceres hovedsagligt af Frits Hansens Møbelfabrik - og er navngivet med hans forbogstaver og nummer (PK1, PK22, PK25 o.s.v.) Kjærholm har arbejdet sammen med bl.a. Jørgen Høi, og sammen designede de den kendte stol i ask med flagline. Designet er karakteristisk ved sin enkelthed og lethed, hvor ben oftest er i tynd stål og lædersæder/ryg oftest er tynde, så stolens design bevarer sine stramme linier. Kjærholm har også lavet sofaborde og brikse - der kendestegnes ved samme stramme linier - her er materialerne igen ofte stål med glas eller træ/læder.
|
|
Børge Mogensen (1914-1972) møbelarkitekt. |
|
|
 |
Børge Mogensen: Børge
Mogensens er en af de mest populære møbel designere. Og rigtigt mange
har gennem tiden haft et eller flere af hans møbler stående i deres
stue. Mogensen blev uddannet møbelsnedker i 1934 og fortsatte som mange
andre af de kendte møbeldesignere videre på kunsthåndværkerskoles møbelskole -
uddannet møbelarkitekt i 1938. Derefter gik han videre på kunstakademiet, hvor
han bl.a. blev undervist af Kaare Klint. Da FDB i 1942 besluttede selv at udviklede de møbler, man ville sælge, ansatte man Børge Mogensen som den første leder af FDB's nye møbeltegnestue. Her tegnede han nogle af de stole, som de fleste kender. Arbejdet under og efter krigen var præget af de begrænsede muligheder for at få materialer. Derfor arbejdede FDB fabrikken og Mogensen i høj grad med svensk fyr og dansk bøg - hvilket naturligt satte sit præg på møblerne. Til at begynde med de klassiske møbler som vi kender - f.eks. pindestolen og windsorstolen. i 1947 overtog FDB også selv produktionen af møblerne med deres egen møbelfabrik. BM's møbler er senere fremstillet af Frits Hansens Møbelfabrik, men derudover samarbejdede han også med Fredericia Møbelfabrik ligesom FDB naturligvis producerede de møbler, der blev fremstillet på deres tegnestue. De mest kendte
Børge Mogensens møbler
er tremmesofaen, i bøg med sort læder, hvor armlæn kan foldes ud og
derefter hviler i Børge Mogensen, model 2215 |
en læderstrop og f.eks. J39 - en stol i lys bøg eller
eg med fletsæde. Blandt hans lædermøbler er den mest kendte
øreklapstolen, der med de karakteristiske Børge Mogensen træk - smalle,
regulære læderbetrukne armlæn og hynder i sæde og ryg - afsluttes med
øreklapper foroven i den høje ryg. Desuden kendes Shakerbordet og den
spanske stol.
|
|
|
Jens Harald Quistgaard (1920-2008): designer. |
|
|
|
Jens Harald Quistgaard er
kendt for sine mange funktionelle designs til boligen - ikke mindst
køkkenet. Han var uddannet billedhugger, tegner, keramiker og sølvsmed. Og det var basis for den meget vidtspændende produktion han er kendt for. Tallerkener, bestik, gryder og porcelæn - ofte i stærke farver i stil med en 70'er tradition, som nogle af hans mest kendte ting er forbundet med, både i teak, keramik og glas. Har lavet design for bl.a. Holmegaard, Georg Jensen, Bing & Grøndahl, Tip-Trap m.f. Blandt de mest kendte er: Rådvad Dåseåbneren, Stokkestolen, Copen-stile gryder men mange vil nikke genkendende til andre ting fra 70'ernes bord og køkken, når de ser dem - eksempelvis den høje emaljekande der spidser indad mod toppen og derefter går ud igen, men plastomviklet hank (findes i 3 størrelse i stærke farver). Hans ting er som regel mærket med "IHQ" |
|
|
|
Ole Palsby (f 1935): designer. |
|
|
| Kilde: Dansk Design Center | |
 |
Ole Palsby: Autodidakt som designer, vekselerer af
uddannelse. Palsby var i de tidlige 60’ere en pioner indenfor markedsføringen
af dansk og udenlandsk møbel-design og har bl a udviklet systemkøkkener og
bygget huse. Mest kendt er Palsby for at have designet produkter til køkkenet,
frem for alt hans serie af gryder og pander Eva
Trio (fra 1977) og den kugleformede termokande
for Alfi (1985). Palsbys design er kendetegnet ved en enkel og funktionel
formgivning, der tager højde for materialer og salgsøkonomi. Palsbys produkter
er bl a repræsenteret på Museum of Modern Art i New York. Palsby modtog Dansk
Design Centers årspris i 1994. |
|
|
|
Verner Panton (1926-1999): arkitekt. |
|
|
|
Werner Panon blev uddannet i
Odense (Taknisk Skole) og fortsatte på kunstakademiets arkitektskole.
Panton studerede i udlandet og arbejdede også i en periode hos Arne
Jacobsen - men i 1953 valgte han at etablere sin egen tegnestue.
Her taler vi om en designer, der virkeligt skiller sig ud fra de øvrige i form, stil og materialer. Både hvad angår møbler og de mange andre produkter han har designet. Blandt andet lamper, som i de seneste år er blevet meget populære. Panton bruger stærke farver og materialet er ofte plast. De fleste kender hans mest populære lamper - pantella, f.eks. som gulvstanderlampe i hvid plast - cirkelrund opadbuet fod med tænd/sluk knap - lige stang, der slutter ved den store, halvkugleformede skærm, der er lagt ned over så det hvid plast gennemlyses af pæren. Han Flower-pot lampe (Louis Poulsen) der hænger i ledningen og består af en stor og en lille halvkugle der omslutter pæren - den store fra oven og den lille fra neden - samt hans Globe (også Louis Poulsen) der består af en klar kuppel med indsats af flere dele, der er monteret i metalsnore. Pantons møbler skiller sig også ud - men når man først har set og lært nogle af dem at kende er man ikke i tvivl, når man ser andre. Formerne er enkle - Panton vælger ofte af møblet fremstilles i et stykke, som former sig til en stol eller en sofa - og der indgår ofte plast eller plexiglas og kraftfulde farver. Panton er desuden kendt for sin indretningsopgaver - f.eks. Der Spiegels (avisen) hus i Hamborg - men også Cirkusbygningen i Kbh. og Hotel Varna i Århus. |
|
|
|
Ole Wanscher (1903-1985): møbelarkitekt. |
|
|
|
Ole Wanscher: Uddannet bygningsarkitekt - i slutningen af 1920'erne var han på Kunstakademiets Møbelskole hvor han arbejdede sammen med bl.a. Kaare klint. Wanschers møbler er inspireret af de engelske møbelformer. Han mest kendte møbler er
ægypterskamlen, der nærmest kan beskrives som to romertal 2 (II) krydser
hinanden og fforbindes foroven med et lædersæde, hans t-stol, der fanger
blikket i kraft af placeringen af de to bageste ben på stolen, der er
trukket en trediedel in bag ved sædet. Wancher har også tegnet bl.a.
borde og sofaer, men hans designudtryk kan være lidt vanskeligere at
genkende, hvis man ikke er på forhånd har et indtryk af hans stil. |
|
|
|
|
| Kilde: delvist Dansk Design Center | |
 |
1988 Udlært møbelsnedker med sølvmedalje hos Jørgen Wolff, Hellerup. Hans første stol fra 1996 hedder "Alfa". 1992 Gurli og Paul Madsens rejselegat 1993 Semester på Art Center, Schweiz  1994 Afgangsprojekt fra Danmarks Designskole 1996 2. plads i Forsnäs 100 års jubilæums Designkonkurrence 1996-97 Underviser på Kunstakademiets Arkitektskole, afd. for møbler, København 1997 Udstillingsarkitekt for SE på Kunstindustrimuseet, Bo Bedre’s Særpris, Angst og Phisters Designpris Direktør Christian Grauballes Mindelegat, Kunstforeningen af 14. august 1998 Spectrum Award for Product Excellence, London 1999 ID-prisen, Danmark, G-Prize, Japan, Danmarks Nationalbank’s jubilæumslegat 2000 Erik Herløw’s rejselegat Arbejdslegat, Statens Kunstfond |
|
|
|
Nanna Ditzel |
|
|
|
1943
Udlært møbelsnedker,
Kunstakademiets Møbelskole hos Kaare Klint, Uddannet på Kunsthåndværkerskolen,
Etablerede egen tegnestue i samarbejde med Jørgen Ditzel.
Arbejder indenfor boligtekstiler, møbler, glas, emalje og keramik Ditzel's
formgivning er genkendeligt med sine ofte afrundede former og
materialevalget og farverne varierer fra fletstole i naturfarver til sofa
med stærke pastelfarver i bøg, eg eller teak og læder eller stof.
Ditzel har også tegnet sofaborde og andre møbler. Blandt de mest kendte
er Panama Ditzels møbler fremstilles blandt andet af Fritz Hansens møbelfabrik, men også på fyn hos Kolds Savværk samt hos Søren Willadsen.
Panama stolen |
stolen, trisse (en børnestol udformet som en stor sytrådsrulle
/ trisse), en klassisk høj barnestol og
hængekurvestolen, der hænger fra loftet
og derfor kan gynge.|
TIL
FORSIDEN eller vælg en af nedenstående grupper: |
|||
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Smykker og Sølv | |||