Et besøg i vores butik - som den så ud fredag den 2. oktober 2009.
- til ære for de af vores kunder, der bor så langt væk, at de ikke har mulighed for at kigge forbi

Butikken ligger i Læssøegade  9 i Odense. Det er ikke en stor butik - men da tingene ikke står hos os ret længe, er der altid mange nye ting at se på. Mange stopper hver dag når de går, cykler eller kører kører forbi og checker vores vinduesudstilling. Derfor skifter vi den tit - men det skyldes som regel at tingene er solgt. Sådan er det også med de ting du kan se på disse foto - så får du øje på noget du vil købe, må du lede efter dem under de kategorier de hører til under.
 


 
 
På vej ind i butikken - der er ikke megen plads, men den er til gengæld fyldt godt op.


 
Set i modsatte retning af det første foto. Der er noget for enhver smag.


I dag er butikken præget af vores besøg i Frankrig - med vinreklame, champagnekasser, brødkurve m.m.


 
Bag skranken og på sidevæggen hænger to flotte skoleplancher fra vores sidste besøg i England.


Som man kan se på billede 1, går butikken videre ind. Først med en lille gang, hvor vi har masser af glas-ting.


- Og fra gangen videre ind i baglokalet, som er proppet med ting. Her står service og stel, men også meget andet.


I hjørneskabene med glaslåger (3 over og underdele, som er til salg, men er ikke på vores netside) opbevarer vi de klassiske aluminiastel.


Og vender man sig om og ser tilbage mod den lille gang, er der også nok at se på...


Du er altid velkommen til at besøge os i "virkeligheden". Vi ved, at mange af vore kunder fra Sjælland og Jylland vil kigge
forbi forretningen, når de har mulighed for det, så derfor har vi lavet denne lille præsentation, som en appetitvækker.

                                      På gensyn i vores butik - eller på genhør via vores netide !