OM GLAS OG PORCELÆN
Her kan du læse mere om enkelte udvalgte glasfabrikker. Vi samler løbende flere oplysninger og lægger på siden,
ligesom der kommer flere oplysninger til om hver enkelt fabrik.
|
|
Fyens Glasværk
(1874-1991) Grundlagt i Odense.
Værket blev startet helt tilbage i 1873 under navnet Odense Glasværk.
Initiativet blev taget af en brygger og en apoteker med behov for
glasemballage, og et aktieselskab blev dannet for at skaffe midler til at
bygge en glashytte. Desværre var værket teknisk forældet fra starten og
det havde en uerfaren teknisk ledelse, hvorfor det gik fallit. Konsul Hey købte værket i 1890 og dannede
Fyens Glasværk.
Konsulen nøjedes ikke med at beskæftige
sig med glasværket på Fyn, for den hårde konkurrence glasværkerne
imellem viste ham, at det krævede et samarbejde glasværkerne imellem,
hvis indtjeningen skulle blive tilfredsstillende. Han gik da i gang med at
opkøbe værker, og det endte med en koncern af glasværker, hvor alle -
bortset fra Holmegaards Glasværk - blev tilsluttet. F.eks. købte Fynes Glasværk
i 1902 Århus Glasværk.
Det fynske glasværk
var datterselskab af Kastrup Glasværk indtil 1960, hvor de to selskaber
blev sluttedet sammen til Holmegaards Glasværk. Fyens Glasværk fik endnu en
del år, men blev endelig nedlagt i 1991.
I bogen om Fyns glasværk
kan man
læse om arbejdet med at bygge værket op. En
vigtig omtale gælder de vigtige - oftest udenlandske - håndværkere, som
var grundstammen i det fabrikssamfund, der blev bygget op omkring glasværket.
Det adskiller sig
fra de andre glasværker ved en ret dristig, fransk påvirket formgivning
og en utraditionel brug af farvet glas. Man skabte bl.a. en hel serie blå
vinglas og senere også små søblå glas til likør. Fyens Glasværk
har desuden fremstillet brugsglas, karafler, børnekrus, visitkortskåle,
plat-de-menager, biskuitspander.
Selve glasfabrikationen er ikke særlig
fyldigt omtalt, angiveligt fordi den har været ens på alle værker, men
der findes dog et par afsnit, hvor særlige produktionsformer omtales. Således
kan man få nærmere at vide om "varmt glas", ætsning, sandblæsning
og maling med emalje.
Tyngdepunktet i bogen ligger helt klart på
de ældste perioder. På en måde lidt mærkeligt, for den ene af
forfatterne, Schlüter, var selv konstitueret leder af værket i en
periode, hvorfor man skulle formode, at han ville have bidraget om denne
tid.
Der har ikke været fokuseret ret meget på
selve det produkt, der er blevet fremstillet i de tidligere bøger,
bortset fra måske bogen om radiatorer. Det tages der grundigt revanche
med i denne sidste bog, hvor den sidste 2/3 af bogen er et katalog over en
stor del af glasværkets produktion. Ved hver illustration søges at give
en beskrivelse af vasen, flødekanden eller opsatsen, hvordan den er
blevet fremstillet, dens materialer, hvor længe den blev produceret og
tilsvarende oplysninger.
Kataloget omtaler dog kun de glasvarer, der
var specielt for det fynske værk. De mest almindelige produkter af glas
og flasker er derfor ikke medtaget, hvad forfatterne delvist undskylder
med, at det findes omtalt i bøgerne Dansk glas 1825-1925 og Danske
Flasker. Værket har i stort omfang fungeret som underleverandør af glas
til f.eks. belysning; denne type kunne ellers have fået en interessant
omtale. Kataloget er dog overvældende og viser glasmagernes store
kunstneriske formåen. Omtalen er vigtig ved Fyens Glasværk, som nok var
landets mest eksperimenterende glasværk. Blandt andet var den fynske
kunstner H.A. Brendekilde leverandør af forlæg til værket. Som sådan
er bogen et must for samlere af glasvarer.
Se også: Bogen om Fyns Glasværk
(længere nede på siden)
|
|
Se hvad vi har fra Holmegaard lige - listen er
langt fra komplet, der er meget mere under glas, men her får du et hurtigt
overblik. |
Først med etableringen af
Holmegaards Glasværk i 1825, kom der gang i en egentlig dansk
glasproduktion. Derfor betragter man Holmegaard glasværk som Danmarks første
egentlige glasværk. Værket blev grundlagt 1825 ved Holmegaard mose nær
Næstved.
Det var brændslet,
hentet i skovene omkring, som bestemte beliggenheden.
Den første glasmager hed Christian Wendt og
kom fra Norge sammen med sine to sønner - senere kom flere nordmænd og
svenskere til og i 1835 kom de første glasmagere fra Bøhmen.
I begyndelsen fremstillede man
udelukkende flasker, som med hestevogn blev transporteret til København.
Fra 1835 fremstillede man drikkeglas og allerede samme år blev de første
vist på en udstilling på Charlottenborg. De første drikkeglas, man
fremstillede, var vinglas, snapseglas og madeiraglas og hurtigt herefter
også vandglas, champagneglas (på det tidspunkt alle
"fløjter"), rhinskvinsglas og rømerglas, hvor de to
sidstnævnte var grønne.
Holmegaard Glasværk grundlagde i 1847 desuden glasværket i Kastrup, som
man ejede fra til 1873, hvor den blev selvstændigt. Men i 1965 blev det
igen en del af Holmegaard (under navnet Kastup-Holmegaard Glasværker)
inde til værket blev nedlagt i 1979.
Danner indledningen til en stilskabende dansk glasindustri.
I begyndelsen produceredes kun flasker, men fra 1832 også husholdningsglas bl.a. de såkaldte rakkerglas. 1853 udsendtes et
katalog med mange nye glasformer: madeiraglas, potpurrikrukker i
flere farver, de populære lommelærker, hyacintglas, fløjteglas,
klukflasker m.v. fra 1870 kommer en række ny serviceglas med særlige
navne. 1964 genoptoges en produktion af glas efter de gamle
modeller, dog indgraveret i bunden: Holmegaard efter model anno etc.
Blandt navne på Holmegaards glasværk kan
bl.a. nævnes Jacob Bang - bror til Arne Bang,
der skabte keramikfabrikken af samme navn. (Se mere om dette på vores
side om keramik)
|
|
|
|
Conradsminde glasværk
(1834-1857) ved
godset Nørlund i Ravnkilde sogn i Rold Skov blev grundlagt i 1834
Producerede fra 1840 drikkeglas, bl.a. elegante champagneglas
i form af fløjte med to knapper kummen let udsvejet, men også vinglas i
form af omvendt dråbeform, samt en lang række frimurerglas.
|
|
|
Kastrup Glasværk
(1847-1979) Blev grundlagt i 1847 på øen Amager, hvor det som kulfyret
glasværk havde mulighed for at få sejlet råmaterialer direkte til glasværkets
egen kaj. Det var Holmegaards glasværk, der grundlagde Kastrup Glasværk,
hvor man fra 1867 startede en produktion af drikkeglas, bl.a. nogle meget
smukke robuste porterglas og toddyglas, hvor nogle blev mat-ætset og
dekoreret med forskellige dyremotiver. Siden fulgte en lang række både
vinglas, ølglas og snapseglas, de sidste i tøndeform og med tyk bund.
I
1873 udskiltes værket fra Holmegaards glasværk, men i 1965 blev Kastrup
igen en del af Holmegaard under navnet Kastrup-Holmegaard Glasværker, et
navn, som blev bibeholdt til Kastrup-afdelingen blev endelig nedlagt i
1979.
Specialiserede sig
omkring 1875 i presset glas: drikkeglas, lysestager, opsatser og skåle
(metoden til fremstilling af presset glas opfundet i USA o. 1820).
|
|
|
Aalborg Glasværk
(1852-1922) Startede med at producere drikkeglas i 1866. Særlig markant
for produktionen på Aalborg Glasværk var de mange slibere, der bl.a. udførte
almindelig kendte mønstre som facetslibning. De karakteristiske
snapseglas med firkantet stilk og fod kommer herfra. Man overtog mange
af arbejderne fra Conradsminde og Mylenberg glasværk (1852-63) og
producerede bl.a. jagtflasker, likørglas, fluefangere, punchebowler
og brevpressere.
|
|
|
Aarhus Glasværk
blev grundlagt
i 1898 på Frederiksbjerg og efter en omtumlet tilværelse endelig
slukkede glasovnen juleaftensdag 1927.
Der fortælles om etableringen, de konstante økonomiske
vanskeligheder, om glasarbejderne, om salg og om strejker, for
slet ikke at glemme den komplicerede hverdag, da værket i 1902
blev overtaget af Fyens Glasværk i Odense.
Ét er selve
virksomhedens historie. Noget andet er de produkter, der blev
fremstillet her. I den selvstændige periode var der en alsidig
produktion af belysnings- og husholdningsglas og ikke mindst af
bemærkelsesværdigt kunstglas, og gennem alle 30 år blev der
fremstillet flasker til ethvert tænkeligt formål. For
interesserede i glas og glashistorie er bogen om Århus glasværk en sand
guldgrube. Bogen om Aarhus Glasværk er ikke blot et stykke
spændende lokalhistorie, men også en bog for de specielt
interesserede i gammelt glas.
Bogen er på 150
sider illustreret i sort/hvid og farver, Bogen er udsolgt fra forlaget.
Århus Byhistoriske
Udvalg, Erhvervsarkivet, Vester Allé 12, 8000 Århus C, Tlf. 86128533
|
Der er udgivet en lang række bøger om glas - blandt andet
kan man på www.glashistoriskselskab.dk
finde en række af disse og omtaler af dem. Blandet andet nedenstående: |
Bøger om Danske Glas |
|
|
SMUKKE
DANSKE GLAS
glas-guide
af Steffen Dinesen
tillæg til Familie Journalen 39/2001
"Smukke danske GLAS" er et fint
lille hæfte på 31 sider, med navne og priser på de mest
populære danske glas til hverdag og fest, alle
fremstillet på Holmegaards Glasværk i tiden mellem 1891
og op til i dag.
Guiden er illustreret med meget fine
farvebilleder af de forskellige glas,
Hæftet
udkom uge 39 sammen med Familie Journalen den 24. sep.
2001.
Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
|
|
DANSK GLAS
1825 - 1925
Alfred Larsen - Peter Riismøller - Mogens Schlüter
DANSK GLAS 1825 -
1925
Blandt glassamlere kaldet “Glasbibelen”
Denne bog kan man
ikke undvære, hvis man samler på
eller er interesseret i dansk glas.
Bogen kan anbefales til alle glasinteresserede.
Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck
ISBN 87-17-06639-5
Læs
mere på: www.glashistoriskselskab.dk
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
|
|
GLAS-GUIDEN
tillæg til Familie Journalen 14/98
GLAS-GUIDEN er et fint lille hæfte på 31 sider, med
navne og priser på de mest populære danske glas til hverdag og
fest, alle fremstillet på Holmegaards Glasværk i tiden mellem
1853 og op til i dag.
Guiden er illustreret med meget fine farvebilleder af
de forskellige glas, flest fra vor tid. Der er desværre et par
småfejl, idet teksten på side 4 og 5 til glassene Iris og
Absalon er byttet om, ligeledes er teksten til glassene Viking
(Gorm den gamle) og Aalholm på side 28 og 29 ombyttet.
Glas-Guiden
er værd at anskaffe sig, da den giver et godt overblik over
drikkeglas
produktionen på Holmegaards Glasværk fra 1853 til i dag.
Hæftet
udkom uge 14 sammen med Familie Journalen den 30. marts 1998.
Læs
mere på: www.glashistoriskselskab.dk
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
|
|
Bog
om:
FYENS GLASVÆRK
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Boganmeldelse
ved Niels Johnsen.:
Bogen
er opbygget på samme måde som Dansk Glas 1825 - 1925, og starter
med en række velskrevne kapitler om glasværkets historie,
kataloger, produktion, teknik og kunst. Disse kapitler er krydret
med en række fotos, såvel farve som sort-hvide.
Fra side 104 er eksempler på værkets alsidige
produktion afbilledet i sort-hvid på alle højresiderne, og med
den tilhørende tekst på venstresiderne.
Efter min mening har bogen nogle skønhedsfejl. Der er
en del steder, hvor glas i forskellige farver er afbilledet -
dette er ikke så fornøjeligt, når der er tale om sort-hvide
billeder.
Det havde også været ønskeligt, at flere af de opale genstande
med dekoration havde været vist i farver. En presset flødekande
vises på side 159, og den tilsvarende sukkerskål vises på side
163.
Bogen giver et godt indblik i en spændende del af
dansk glashistorie, og giver et godt indtryk af den alsidige og
specielle produktion, som foregik på Fyens Glasværk. Bogen kan anbefales til alle glasinteresserede.
Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk
|
|
ALTE TRINKGLÄSER,
FLASCHEN UND GEFÄSSE
Gebrauchsglas in und um Schleswig-Holstein.
Karl-Heinz Poser.
Selbstverlag
KARL-HEINZ POSER
Postfach 2272
24512 Neumünster
Germany
Bogen er på
144 sider med 367 tegninger og 46 farvefotos
og koster DM. 69,-.
Find mere om
bøgerne på: Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk
|
|
|
Generelt
om
danske glasværker og om Glas
|
|
Gamle danske glas er
mere og mere efterspurgte. Flere og flere, ikke mindst blandt den unge
generation, synes, at det er sjovere at drikke af et gammelt glas med sjæl
og historie end af et af de billigere seriefremstillede. Og så er de
gamle glas faktisk slet ikke så dyre. Man får meget bare for nogle få
hundrede kroner og mere end 100 år gamle danske glas kan tit erhverves
for bare omkring 50-60 kr. stykket.
Glas har man kendt
og fremstillet siden det 4. årtusinde f. Kr. i den nære Orient og
antikkens Rom, men man skal helt op til omkring midten af 1500-tallet, før
glas begyndte at blive en virkelig brugsartikel. Siden har det hævdet sin
stilling som det billigste af alle bestandige stoffer og let at
forarbejde. Glas kan slibes, graveres, ætses, males og sandblæses. Det første
danske glas (i form af ruder og stangglas) blev lavet af Enevold Jensen
Seefeld til Visborggård i Himmerland i 1552 med hjælp af indkaldte tyske
glasmagere.
De første danske drikkeglas blev fremstillet i forbindelse
med Christian IV´s kroning i 1596. En tysk glasmester blev hentet herop
med ti svende og sammen blæste de 35.000 drikkeglas til kroningen. I hele
1700-tallet hvilede al dansk glasproduktion. Man hentede glasvarerne primært
i Tyskland og Norge, og vi skal helt op til 1812, før man etablerede det
første danske glasværk. Det hed Frederiksfeld og lå i Slesvig. Det fik
imidlertid en kort levetid og det er først med etableringen af
Holmegaards Glasværk i 1825, at der kom gang i en egentlig dansk
glasproduktion, hvorfor man også betragter Holmegaard som Danmarks første
egentlige glasværk.
I begyndelsen
fremstillede man udelukkende "grøntglas", dvs, at flaskerne
blev grønlige eller brunlige, men allerede i 1835 påbegyndtes en
hvidglas-produktion bl.a. til drikkeglas. Holmegaards Glasværk fik de
kommende år følgeskab af andre glasværker, bl.a. Conradsminde ved
godset Nørlund i Ravnkilde sogn i Rold Skov i 1834, Kastrup Glasværk i
1847, Aalborg Glasværk i 1852 og Fyens Glasværk i 1874, samt en række
mindre glasværker, som alle hovedsagligt beskæftigede sig med
fremstilling af flasker.
Efter første
verdenskrig etableredes et samarbejde med Den kgl. Porcelainsfabrik,
hvilket medførte at glasværket i langt højere grad end tidligere
begyndte at producere kunstnerisk service og kunstglas. I 1965 blev
Holmegaards glasværk slået sammen med Kastrup Glasværk og er i dag en
del af koncernen Royal Copenhagen.
|
|
Se hvad vi har fra Royal Copenhagen (Den
kongelige porcelænsfabrik) lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet,
der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.
|
Fabrikkens mærke er de tre bølgestreger, der symboliserer sundet og de to bælter, og når Den
kongelige Porcelainsfabrik til maj kan fejre 225 års jubilæum, kan man
se tilbage på en enestående historie.
Det var kemikeren og
apotekeren F.H. Müller, som med sin utrættelige indsats sikrede, at
Danmark fik sin første porcelænsfabrik. Müller var begejstret for det
porcelæn, han havde set rundt om i Europa, først og fremmes hos den
tyske Meissen-fabrik, og han havde efter hjemkomsten eksperimenteret med
fremstillingen. I 1773 havde Müller fået kong Christian 7. og ikke
mindst enkedronning Juliane Marie med på ideen om at oprette en dansk
fabrik, men først to år efter kunne man åbne fabrikken. I begyndelsen
var der ikke noget "kongeligt" i fabrikkens navn. Fabrikken blev
døbt "Dansk Porcelins Fabrik", men kongen og enkedronningen
tegnede aktier i den og da fabrikken i 1779 kom ud i et økonomisk
stormvejr, gik Christian 7. ind og overtog fabrikken, hvorefter fabrikken
blev til "Den kongelige Porcelainsfabrik".
Produktionen var fra
begyndelsen meget alsidig og man lagde vægt på også at producere såkaldt
brugsporcelæn, som med kun en farve og to brændinger kunne sælges til
rimelige priser. Den tidligste produktion var i rokokostil og meget påvirket
af Meissen, som man ikke holdt sig tilbage for indimellem direkte at
kopiere. Til dekoration brugte man blå og rød glasur.
Fabrikkens første
glansperiode falder i tiden frem til 1800, hvorefter en gradvis
nedgang gør sig gældende frem til 1885, hvor en ny stor periode
begynder. Produktionen i den første tid, frem til 1779, er tydeligt
påvirket af Meissen og Fürstenberg, malet med blå eller røde
underglasur-farver, ofte i stiliseret blomstermønster. Fra omkring
1780 fortrængtes rokokoen af nyklassicismen med dekorationer i den
samtidige tyske stil. Små kranse af naturalistisk malede blomster i
friske farver er et typisk motiv, ligeså medaljoner med portrætter
holdt i gråt eller sort. De mange figurer, fabrikken har
fremstillet, er næsten alle kopieret efter andre fabrikkers.
Samtidig med produktionen af kunstporcelæn blev der hele tiden
lavet almindeligt brugsporcelæn i blåt og hvidt, som oftest med
enkle blomstermønstre eller dekorationer. Fabrikkens ældste mønster
er det musselmalede, kopieret efter Meissen der selv havde kopieret
det fra Kina. Det laves stadig, ligesom det smukke Flora
Danica-stel, der oprindelig blev udført som en påtænkt gave til
Katherina 2. af Rusland. Denne nye produktion efter gamle modeller,
sammen med alle de nye stel og figurer, placerer i dag fabrikken
blandt de førende porcelænsfabrikker i verden.
Med fra starten var
det musselmalede stel, som stadig produceres på fabrikken, men det var
flora danica-stellet, der gjorde fabrikken verdensberømt. Stellet blev
bestilt af kronprins Frederik, den senere Frederik VI, og var tænkt som
en gave til kejserinden Katharina II. af Rusland. De første stykker af
stellet var færdige i 1788, de sidste i 1803. Det bestod da af 1802 dele
med 1260 forskellige motiver. Stellets udsmykning består af polykrome
blomsterbilleder, hvis forlæg var de kobberstukne tavler fra bogværket
af samme navn. Men Katharina II fik aldrig sit stel, for hun døde inden
dets færdiggørelse, så kongen beholdt stellet selv. Store dele af det
originale stel er i dag opbevaret i Christian 7.s Palæ.
Kongehuset var i
mange år fabrikkens største kunde. Men købte generøst ind, dels til
eget brug, dels til gaver, når udenlandske statsoverhoveder kom på besøg
eller man selv drog udenlands. Som årene gik udvidedes sortimentet løbende
og Den kongelige Porcelainsfabrik producerede ud over service, terriner,
fade, krus, urtepotteskjulere, lågvaser, bordopsatser etc også en lang række
figurer, herunder de klassicistiske bisquitfigurer. Under englændernes
bombardement af København i 1807, blev Den kongelige Porcelainsfabrik svært
beskadiget, men efter genopbygningen fortsatte produktionen med
forskellige nye tiltag bl.a. med en produktion af Thorvaldsens figurer og
relieffer udført i bisquit.
I 1867 overgik
fabrikken fra statens eje til privat.
idet den blev solgt til fabrikken til fajancefabrikken Aluminia, men den beholdt prædikatet
kongelig. Fra 1800-tallets slutning hævedes fabrikken for alvor op i
international klasse. I 1885 var Arnold Krog blevet ansat som kunstnerisk
leder. Han brød med den sen-klassicistiske manér og engagerede en række
af tidens kunstnere, hvor maleren C.F. Liisberg og modelløren C.F.Nielsen
fik æren for, at fabrikkens store produktion af dyrefigurer kom i gang.
Først i 1911-12 begyndte Den kongelige
Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl at fremstille stentøj.
Musselmalet
dekorationsmønster knyttet
til det gennem tiderne mest kendte og populære stel fra Den kgl.
Porcelænsfabrik. Fra 1855 blev det også fremstillet af Bing &
Grøndahl. Betegnelsen kommer af det tyske ord for musling (muschel),
da porcelænsgenstandenes ydersider er riflet som på en
kammuslingeskal. Men da dette rillede stel altid var malet i det, vi
i dag kalder musselmønsteret, skete i begyndelsen 1800-tallet en
forveksling, så mussel gik over fra at betegne stelmodellen til at
blive navnet på dekorationen. I udlandet opfattes mønsteret som
typisk dansk og kaldes Københavnsmønsteret. Pudsigt nok er det
blevet til i Meissen i 1740'rne efter kinesisk forbillede. Fra
1750-1800 blev det efterlignet på mange europæiske fabrikker og
altså også Den kgl., hvor man fortsatte med det til sidst i
1800-tallet. Man startede så en ny produktion, hvor fabrikkens
kunstneriske leder, Arnold Krogh, strammode form og dekoration og
skabte den udgave, der stadig fremstilles.
Hvis du vil se, hvad vi aktuelt har til salg af
dette i butikken, så gå til forsiden og klik derefter på gruppen
"porcelæn". Desuden findes der som regel også porcelænsting
under "lamper og lys" samt enkelte ting under
"keramik" (hvis facon eller funktion er typiske for en
keramikting)
|
|
|
Bing & Grøndahl |
Kortfattet |
Se hvad vi har fra Bing &
Grøndahl lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere
blandt varerne, men du får et overblik.
|
Bing & Grøndahl blev grundlagt i 1853 af Frederik Vilhelm Grøndahl
og brødrene Meyer Herman og Jacob Herman Bing. I 1885 blev Pietro Krohn
kunstnerisk leder. I 1897 tog maleren J.F. Willumsen over som kunstnerisk
leder for fabrikken.
Fabrikken var blandt andet den første, der
fremstillede juleplatter (1895). Fabrikken bogmærke er Københavns
Byvåben med tre tårne |
|
|
|
Dansk fajancefabrik (1764-69) |
|
var en dansk filial at den norske fajancefabrik
Herreböe.
Den konkurrerede med St. Kongensgadefabrikken i blådekoreret
fajance, men trods megen avertering og store rabatter fik den ikke
held med sine billige rokokobrugsvarer i hvidt eller med blå,
violette og forgyldte dekorationer: spise-, kaffe- og testel,
plat-de-menager, opsatser, lågskåle, punchebowler med låg,
bakkebordsblade, skrivetøjer, urholdere, kander, potpurrikrukker,
lysestager, buster m.v. |
|
|
|
Dansk fajancefabrik (1722-72) |
|
Danmarks og Nordens første fajancefabrik (fraregnet
Lauritz Pottemager i Næstved, der siges som den første i
Nordeuropa at have lavet tin-emaljerede gulv- og gravfliser i
slutningen af 1500-tallet). De ældste daterede ting er fra 1726, da
den indkaldte tysker Johann Ernst Pfau blev mester.
Senere var han
leder, indtil han i 1749 afløstes at Chr. Gierløf. Fabrikken havde
privilegium på fabrikation af blådekorerede brugsgenstande,
herunder også de meget populære bakke- eller tebordsblade, men der
fremstilledes også polykrome fajancer. Pfaus periode var præget af
barokken, Gierløfs af rokokoen. Leret kom dels fra blålersgruber på
Vesterbro, dels fra Bornholm. |
|
|
|
Dansk fajance- og
lervarefabrik (1814-40) |
|
i Limfjorden, fremstillede ret primitive,
broget- og blåmalede fajancer og letøj, fortrinsvis tallerkener, i
stil med Kellinghusens og Gudumlunds. |
|
|
|
Dansk fajancefabrik (1768-80) |
|
var en fortsættelse af den netep da nedlagte i
Criseby.
Man lavede rokokoprægede, stærkt dekererede, ret luksusbetonede
ting i muffelbrænding: spejlrammer, opsatser, vægfontæner, vaser,
konsolplader, bakkebordsplader, potpurrikrukker, skrivetøjer, lågfade,
figurer og mere almindelige brugsvarer.
Christian 8. havde tre aktier i
fabrikken.
|
|
|
|
Tysk (1710-) |
|
Tysklands ældste
porcelænsfabrik, grundlagt af J. F. Böttger under protektion af
August den Stærke.
Den lå først kort tid i Dresden, og fra
1710-19 fremstilledes det røde Böttger-stengods, hvorefter det
rene porcelæn, bemalet med klare lysende farver, fik overtaget. Det
var i den såkalde Höroldt-periode fra 1719-31, hvis typiske mønstre
var tyske blomster og løgmønsteret. 1731-63 lededes fabrikken af
Johann Joachim Kändler, som gjorde den berømt med sine figurer og
øvrige rokokoprægede porcelæn. Han efterfulgtes af grev Camillo
Marcolini, 1774-1814, der ikke helt formåede at hævde fabrikkens
nu erhvervede verdensry.
Man begyndte at overføre billeder på
varerne og at gentage gamle modeller. 1833-70 kom et nyt opsving
under Gottlieb Kühn, der indførte glansforgyldningen. Stor berømmelse
vandt også fade med kopier af Dresdner galleriets mesterværker.
Porcelænet var af fremragende kvalitet, underglasurteknikken
forbedredes, man havde stort held med et særlig tyndt hvidt porcelæn.
I vore dage fremstilles hovedsagelig figurer efter 1700-tallets
modeller samt fornemme brugsvarer. |
|
|
|
Tysk porcelænsfabrik
(1747-) |
|
blev grundlagt af hertug Karl 1 af
Braunschweig. O. 1770
begyndte en stor opgangstid med en stærkt Sèvres og
Wedgwood-inspireret produktion.
Et af specialerne var klassicistiske
vaser. i begyndelsen af 1800-tallet, da fabrikken forlængst var
blevet kongeligt manufaktur, gik vasefremstillingen tilbage og blev
afløst af biskuitarbejder (portrætter og figurgrupper), men så
indtrådte en kunstnerisk nedgang.
Nu fremstilles almindeligt
brugsporcelæn og enkelte pragtstykker efter de gamle modeller. |
|
|
|
Tysk porcelænsfabrik (1746-96) |
|
Allerede i 1600-tallet fremstilledes her fajancer,
men 1746 begyndte man også på porcelæn, der dog først kom på markedet
7 år senere.
Indtil da fortsatte man med fajancerne, der nød stor
yndest. Inden for den stærkt Meissen-påvirkede produktion er fabrikken
navnlig kendt for varernes høje kvalitet rent håndværksmæssigt, samt
for sine fremragende figurer. |
|
|
|
Holstensk fajancefabrik
(1765-1818), begyndte med at lave blå og manganviolette fajancer, men gik senere over til en stengodsproduktion af lysestager, fade, buster og figurer. |
|
|
|
Fransk porcelænsfabrik
(1728-). Da Louis 15. udstedte fabrikkens privilegium til
fremstilling at Sachsisk porcelæn, blev de første forsøg
foretaget i slottet Vincennes. 1745 var man nået til at kunne lave
fritteporcelæn, og en række berømte kunstnere udformede den
specielle Sèvres-stil, koncentreret om porcelænsblomster på
pragtvaser.
1756 flyttede fabrikken til Sèvres. Der udvikledes en
rig, stadig bevaret farveskala, som blev forbillede for mange andre
virksomheder i Europa. Det samme gælder de mange og smukke
biskuit-figurer. |
|
|
|
(1730-95), grundlagde 1759
sin endnu eksisterende fabrik for stengods i Burslem, England, og
firmaets varer satte - og sætter stadig - med deres bekvemme
naturlighed, lethed og styrke præg på vor formgivning.
Man kan
faktisk sige, at det var W., som opfandt den dybe tallerken. Hans
enkle hvide fajancestel er i funktionel henseende siden hen ikke på
afgørende vis blevet forbedret af andre designere. Berømt var først
og fremmest den såkaldte Jasperware (hvide relieffer på farvet
bund).
Det gult glaserede stengods med plantemønster og dyreornamenter hed Queen's ware. Fra 1795-1840 lavede Wedgwoods søn
benporcelæn, der efter 1878 blev en af firmaets hovedartikler. 1769
overtog W. en fabrik, som blev kaldt Etruria (p.gr. af ejerens
etruskiske interesser).
Navnet har siden været forbundet med Wedgwood-fabrikken, der indtil for få år siden blev ledet af
efterkommere af stamfaderen. Se endvidere Bamboo-ware og Basalt-ware. |
|
|
|
Engelsk porcelænsfabrik
(1751-). I den første periode lavedes varer i orientalsk stil med
en let grønlig glasur: eksotiske fugle og japanske landskaber (i blå
underglasur). Fa 1756 gik man stærkt ind for dekoration med overføringsbilleder.
I nyklassicismen fra 1783-1840 var et af specialerne elfenbensporcelæn.
|
|
|
|
England (1750-), ældste endnu eksisterende engelske porcelænsfabrik, hvis første ejer købte
Chelsea og Bow. George 2. gav fabrikken tilladelse til at føre en
krone på sit mærke. Der fremstilledes til at begynde med
bordservice og figurer. |
|
|
|
Svensk fajance- og porcelænsfabrik
(1759-85), som nedbrændte kort efter sin grundlæggelse, men
allerede kom i gang året efter.
1782 indstilledes den stærkt Københavnsk
påvirkede porcelænsfabrikation, og Rörstrand overtog virksomheden
i de sidste seks år af dens levetid. Porcelænskvaliteten var ikke
særlig fremragende, men til gengæld var bemalingen særdeles
omhyggelig, og fabrikkens varer er i dag stærkt søgte
skandinaviske antikviteter. |
|
|
|
svensk fajancefabrik
(1765-74), mindre fabrik, hvor man muligvis også har forsøgt sig
med porcelænsfremstilling i det små. Produktionen bestod af
almindelige brugsvarer med blå eller mangan-violet dekor og var mærket
PF (Pålsjö Fabrik) og et C (for grundlæggeren Cöster). Et
speciale var de såkaldte tulipanvaser, olielamper og lysestager. |
|
|
|
|
|