DenBlaaFasan.dk Antik - Retro - Design - Odense 

 Læssøegade 9, 5000 Odense C, Åbningstid: Tirsdag, Onsdag og Torsdag 15-17  Fredag 15-18  Søndag 12-16


BUTIKKEN

RETRO &  TEKSTIL

GLAS

KERAMIK

MØBLER

PORCELÆN

SKILTE & REKLAME

KITSCH

KORT, PLANCHER
    PLAKATER M.M.

BOGSTAVER

KASSER & DÅSER

LAMPER & LYS

SØLV & SMYKKER

INDUSTRIAL VINTAGE

JAGT OG NATUR

KUNST

GAMMELT LEGETØJ

DIN GAMEL SKOLE

SÆTTEKASSER

URE & ELTING


KØB & SALG


BUTIK ÅBENT

SÅDAN KØBER DU

NYHEDSMAIL

VI KØBER

KUNDER MENER

PRESSE

KONTAKT OS


INSPIRATION

Retro INDRETNING

Antik INSPIRATION

Design TRENDS


BAGGRUND

Fyn DANSK KERAMIK

Odense DANSK GLAS

Retro DANSK PORCELÆN

Antik DANSKE DESIGNERE


TRANSLATE

Fyn IN ENGLISH

Odense AUF DEUTSCH

Retro FOR NORSK


FACEBOOK TWITTER...

Odense FØLG PÅ FACEBOOK

Retro FØLG PÅ INSTAGRAM


ANDRE ANTIK

LINKS

OM GLAS OG PORCELÆN
Her kan du læse mere om enkelte udvalgte glasfabrikker. Vi samler løbende flere oplysninger og lægger på siden, ligesom der kommer flere oplysninger til  om hver enkelt fabrik.

DANSKE GLASVÆRKER OG DANSK GLAS Navne i dansk glas
Fyns Glasværk Konsul Hey
Holmegaard Glasværk H.A. Brendekilde
  Kastup glasværk Jacob Bang
Conradsminde glasværk
Aalborg glasværk
Århus Glasværk
DANSK PORCELÆN og PORCELÆNSFABRIKKER
Den kongelige Porcelænsfabrik
Bing og Grøndahl (kommer)
Østerbrofabrikken
St. Kongensgade-fabrikken
Øland-fabrikken
Eckernförde

Øvrige.....
Meissen (Tysk)
Fûrstenberg (Tysk)
Höchst (Tysk)
Rendsborg 
Sèvres 
Wedgwood, Jesiah
Worcester
Derby
Marieberg
Pålsjö

 

Fyens Glasværk


Fyens Glasværk (1874-1991) Grundlagt i Odense. 

Værket blev startet helt tilbage i 1873 under navnet Odense Glasværk. Initiativet blev taget af en brygger og en apoteker med behov for glasemballage, og et aktieselskab blev dannet for at skaffe midler til at bygge en glashytte. Desværre var værket teknisk forældet fra starten og det havde en uerfaren teknisk ledelse, hvorfor det gik fallit. Konsul Hey købte værket i 1890 og dannede Fyens Glasværk. 

Konsulen nøjedes ikke med at beskæftige sig med glasværket på Fyn, for den hårde konkurrence glasværkerne imellem viste ham, at det krævede et samarbejde glasværkerne imellem, hvis indtjeningen skulle blive tilfredsstillende. Han gik da i gang med at opkøbe værker, og det endte med en koncern af glasværker, hvor alle - bortset fra Holmegaards Glasværk - blev tilsluttet. F.eks.  købte Fynes Glasværk i 1902  Århus Glasværk. 

Det fynske glasværk var datterselskab af Kastrup Glasværk indtil 1960, hvor de to selskaber blev sluttedet sammen til Holmegaards Glasværk. Fyens Glasværk fik endnu en del år, men blev endelig nedlagt i 1991.

I bogen om Fyns glasværk kan man læse om arbejdet med at bygge værket op. En vigtig omtale gælder de vigtige - oftest udenlandske - håndværkere, som var grundstammen i det fabrikssamfund, der blev bygget op omkring glasværket.

Det adskiller sig fra de andre glasværker ved en ret dristig, fransk påvirket formgivning og en utraditionel brug af farvet glas. Man skabte bl.a. en hel serie blå vinglas og senere også små søblå glas til likør. Fyens Glasværk har desuden fremstillet brugsglas, karafler, børnekrus, visitkortskåle, plat-de-menager, biskuitspander. 

Selve glasfabrikationen er ikke særlig fyldigt omtalt, angiveligt fordi den har været ens på alle værker, men der findes dog et par afsnit, hvor særlige produktionsformer omtales. Således kan man få nærmere at vide om "varmt glas", ætsning, sandblæsning og maling med emalje.

Tyngdepunktet i bogen ligger helt klart på de ældste perioder. På en måde lidt mærkeligt, for den ene af forfatterne, Schlüter, var selv konstitueret leder af værket i en periode, hvorfor man skulle formode, at han ville have bidraget om denne tid.

Der har ikke været fokuseret ret meget på selve det produkt, der er blevet fremstillet i de tidligere bøger, bortset fra måske bogen om radiatorer. Det tages der grundigt revanche med i denne sidste bog, hvor den sidste 2/3 af bogen er et katalog over en stor del af glasværkets produktion. Ved hver illustration søges at give en beskrivelse af vasen, flødekanden eller opsatsen, hvordan den er blevet fremstillet, dens materialer, hvor længe den blev produceret og tilsvarende oplysninger.

Kataloget omtaler dog kun de glasvarer, der var specielt for det fynske værk. De mest almindelige produkter af glas og flasker er derfor ikke medtaget, hvad forfatterne delvist undskylder med, at det findes omtalt i bøgerne Dansk glas 1825-1925 og Danske Flasker. Værket har i stort omfang fungeret som underleverandør af glas til f.eks. belysning; denne type kunne ellers have fået en interessant omtale. Kataloget er dog overvældende og viser glasmagernes store kunstneriske formåen. Omtalen er vigtig ved Fyens Glasværk, som nok var landets mest eksperimenterende glasværk. Blandt andet var den fynske kunstner H.A. Brendekilde leverandør af forlæg til værket. Som sådan er bogen et must for samlere af glasvarer.


Se også: Bogen om Fyns Glasværk (længere nede på siden)

Holmegaard Glasværk




Se hvad vi har fra Holmegaard lige - listen er langt fra komplet, der er meget mere under glas, men her får du et hurtigt overblik.
Først med etableringen af Holmegaards Glasværk i 1825, kom der gang i en egentlig dansk glasproduktion. Derfor  betragter man Holmegaard glasværk som Danmarks første egentlige glasværk. Værket blev grundlagt 1825 ved Holmegaard mose nær Næstved. 

Det var brændslet, hentet i skovene omkring, som bestemte beliggenheden. 

Den første glasmager hed Christian Wendt og kom fra Norge sammen med sine to sønner - senere kom flere nordmænd og svenskere til og i 1835 kom de første glasmagere fra Bøhmen.

I begyndelsen fremstillede man udelukkende flasker, som med hestevogn blev transporteret til København. Fra 1835 fremstillede man drikkeglas og allerede samme år blev de første vist på en udstilling på Charlottenborg. De første drikkeglas, man fremstillede, var vinglas, snapseglas og madeiraglas og hurtigt herefter også vandglas, champagneglas (på det tidspunkt alle "fløjter"), rhinskvinsglas og rømerglas, hvor de to sidstnævnte var grønne.

Holmegaard Glasværk grundlagde i 1847 desuden glasværket i Kastrup, som man ejede fra til 1873, hvor den blev selvstændigt. Men i 1965 blev det igen en del af Holmegaard (under navnet Kastup-Holmegaard Glasværker) inde til værket blev nedlagt i 1979.

Danner indledningen til en stilskabende dansk glasindustri. I begyndelsen produceredes kun flasker, men fra 1832 også husholdningsglas bl.a. de såkaldte rakkerglas. 1853 udsendtes et katalog med mange nye glasformer: madeiraglas, potpurrikrukker i flere farver, de populære lommelærker, hyacintglas, fløjteglas, klukflasker m.v. fra 1870 kommer en række ny serviceglas med særlige navne. 1964 genoptoges en produktion af glas efter de gamle modeller, dog indgraveret i bunden: Holmegaard efter model anno etc.

Blandt navne på Holmegaards glasværk kan bl.a. nævnes Jacob Bang - bror til Arne Bang, der skabte keramikfabrikken af samme navn. (Se mere om dette på vores side om keramik)

 

Conradsminde glasværk


Conradsminde glasværk (1834-1857)  ved godset Nørlund i Ravnkilde sogn i Rold Skov blev grundlagt i 1834

Producerede fra 1840 drikkeglas, bl.a. elegante champagneglas i form af fløjte med to knapper kummen let udsvejet, men også vinglas i form af omvendt dråbeform, samt en lang række frimurerglas.
 

Kastrup Glasværk


Kastrup Glasværk (1847-1979) Blev grundlagt i 1847 på øen Amager, hvor det som kulfyret glasværk havde mulighed for at få sejlet råmaterialer direkte til glasværkets egen kaj. Det var Holmegaards glasværk, der grundlagde Kastrup Glasværk, hvor man fra 1867 startede en produktion af drikkeglas, bl.a. nogle meget smukke robuste porterglas og toddyglas, hvor nogle blev mat-ætset og dekoreret med forskellige dyremotiver. Siden fulgte en lang række både vinglas, ølglas og snapseglas, de sidste i tøndeform og med tyk bund. 

I 1873 udskiltes værket fra Holmegaards glasværk, men i 1965 blev Kastrup igen en del af Holmegaard under navnet Kastrup-Holmegaard Glasværker, et navn, som blev bibeholdt til Kastrup-afdelingen blev endelig nedlagt i 1979.

Specialiserede sig omkring 1875 i presset glas: drikkeglas, lysestager, opsatser og skåle (metoden til fremstilling af presset glas opfundet i USA o. 1820).

 


 

Aalborg Glasværk 


Aalborg Glasværk (1852-1922) Startede med at producere drikkeglas i 1866. Særlig markant for produktionen på Aalborg Glasværk var de mange slibere, der bl.a. udførte almindelig kendte mønstre som facetslibning. De karakteristiske snapseglas med firkantet stilk og fod kommer herfra. Man overtog mange af arbejderne fra Conradsminde og Mylenberg glasværk (1852-63) og producerede bl.a. jagtflasker, likørglas, fluefangere, punchebowler og brevpressere.

 

Århus Glasværk 


Aarhus Glasværk blev grundlagt i 1898 på Frederiksbjerg og efter en omtumlet tilværelse endelig slukkede glasovnen juleaftensdag 1927.

Der fortælles om etableringen, de konstante økonomiske vanskeligheder, om glasarbejderne, om salg og om strejker, for slet ikke at glemme den komplicerede hverdag, da værket i 1902 blev overtaget af Fyens Glasværk i Odense.

Ét er selve virksomhedens historie. Noget andet er de produkter, der blev fremstillet her. I den selvstændige periode var der en alsidig produktion af belysnings- og husholdningsglas og ikke mindst af bemærkelsesværdigt kunstglas, og gennem alle 30 år blev der fremstillet flasker til ethvert tænkeligt formål. For interesserede i glas og glashistorie er bogen om Århus glasværk en sand guldgrube. Bogen om Aarhus Glasværk er ikke blot et stykke spændende lokalhistorie, men også en bog for de specielt interesserede i gammelt glas.

Bogen er på 150 sider illustreret i sort/hvid og farver, Bogen er udsolgt fra forlaget.

Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Vester Allé 12, 8000 Århus C, Tlf. 86128533

 

 

BØGER OM GLAS


Der er udgivet en lang række bøger om glas - blandt andet kan man på www.glashistoriskselskab.dk finde en række af disse og omtaler af dem. Blandet andet nedenstående:
Bøger om Danske Glas
Frederiksborg, Billedet er lånt fra "Smukke danske GLAS"
SMUKKE DANSKE GLAS
glas-guide
af Steffen Dinesen
tillæg til Familie Journalen 39/2001

 "Smukke danske GLAS" er et fint lille hæfte på 31 sider, med navne og priser på de mest populære danske glas til hverdag og fest, alle fremstillet på Holmegaards Glasværk i tiden mellem 1891 og op til i dag.
  Guiden er illustreret med meget fine farvebilleder af de forskellige glas,

  Hæftet udkom uge 39 sammen med Familie Journalen den 24. sep. 2001.
 
Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤


DANSK GLAS 1825 - 1925

DANSK GLAS 1825 - 1925
Alfred Larsen - Peter Riismøller - Mogens Schlüter

DANSK GLAS 1825 - 1925

Blandt glassamlere kaldet “Glasbibelen”

Denne bog kan man ikke undvære, hvis man samler på
eller er interesseret i dansk glas.

Bogen kan anbefales til alle glasinteresserede.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
ISBN 87-17-06639-5

Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤


Perle, Billedet er lånt fra GLAS-GUIDEN
GLAS-GUIDEN
tillæg til Familie Journalen 14/98

 GLAS-GUIDEN er et fint lille hæfte på 31 sider, med navne og priser på de mest populære danske glas til hverdag og fest, alle fremstillet på Holmegaards Glasværk i tiden mellem 1853 og op til i dag.
  Guiden er illustreret med meget fine farvebilleder af de forskellige glas, flest fra vor tid. Der er desværre et par småfejl, idet teksten på side 4 og 5 til glassene Iris og Absalon er byttet om, ligeledes er teksten til glassene Viking (Gorm den gamle) og Aalholm på side 28 og 29 ombyttet.

Glas-Guiden er værd at anskaffe sig, da den giver et godt overblik over drikkeglas
produktionen på Holmegaards Glasværk fra 1853 til i dag.

Hæftet udkom uge 14 sammen med Familie Journalen den 30. marts 1998.

Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk 

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤


Billedet er lånt fra bogen om FYENS GLASVÆRK.

Bog om:
FYENS GLASVÆRK
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Boganmeldelse ved Niels Johnsen.: 

Bogen er opbygget på samme måde som Dansk Glas 1825 - 1925, og starter med en række velskrevne kapitler om glasværkets historie, kataloger, produktion, teknik og kunst. Disse kapitler er krydret med en række fotos, såvel farve som sort-hvide.
Fra side 104 er eksempler på værkets alsidige produktion afbilledet i sort-hvid på alle højresiderne, og med den tilhørende tekst på venstresiderne.
Efter min mening har bogen nogle skønhedsfejl. Der er en del steder, hvor glas i forskellige farver er afbilledet - dette er ikke så fornøjeligt, når der er tale om sort-hvide billeder.
Det havde også været ønskeligt, at flere af de opale genstande med dekoration havde været vist i farver. En presset flødekande vises på side 159, og den tilsvarende sukkerskål vises på side 163.
Bogen giver et godt indblik i en spændende del af dansk glashistorie, og giver et godt indtryk af den alsidige og specielle produktion, som foregik på Fyens Glasværk. Bogen kan anbefales til alle glasinteresserede.

Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk 



Billedet er lånt fra bogens omslag

ALTE TRINKGLÄSER, FLASCHEN UND GEFÄSSE
Gebrauchsglas in und um Schleswig-Holstein.
Karl-Heinz Poser.

 Selbstverlag
 KARL-HEINZ POSER
 Postfach 2272
 24512 Neumünster
 Germany

 Bogen er på 144 sider med 367 tegninger og 46 farvefotos
 og koster DM. 69,-.

 Find mere om bøgerne på: Læs mere på: www.glashistoriskselskab.dk 



 

Generelt om danske glasværker og om Glas
Gamle danske glas er mere og mere efterspurgte. Flere og flere, ikke mindst blandt den unge generation, synes, at det er sjovere at drikke af et gammelt glas med sjæl og historie end af et af de billigere seriefremstillede. Og så er de gamle glas faktisk slet ikke så dyre. Man får meget bare for nogle få hundrede kroner og mere end 100 år gamle danske glas kan tit erhverves for bare omkring 50-60 kr. stykket.

Glas har man kendt og fremstillet siden det 4. årtusinde f. Kr. i den nære Orient og antikkens Rom, men man skal helt op til omkring midten af 1500-tallet, før glas begyndte at blive en virkelig brugsartikel. Siden har det hævdet sin stilling som det billigste af alle bestandige stoffer og let at forarbejde. Glas kan slibes, graveres, ætses, males og sandblæses. Det første danske glas (i form af ruder og stangglas) blev lavet af Enevold Jensen Seefeld til Visborggård i Himmerland i 1552 med hjælp af indkaldte tyske glasmagere.

De første danske drikkeglas blev fremstillet i forbindelse med Christian IV´s kroning i 1596. En tysk glasmester blev hentet herop med ti svende og sammen blæste de 35.000 drikkeglas til kroningen. I hele 1700-tallet hvilede al dansk glasproduktion. Man hentede glasvarerne primært i Tyskland og Norge, og vi skal helt op til 1812, før man etablerede det første danske glasværk. Det hed Frederiksfeld og lå i Slesvig. Det fik imidlertid en kort levetid og det er først med etableringen af Holmegaards Glasværk i 1825, at der kom gang i en egentlig dansk glasproduktion, hvorfor man også betragter Holmegaard som Danmarks første egentlige glasværk.

I begyndelsen fremstillede man udelukkende "grøntglas", dvs, at flaskerne blev grønlige eller brunlige, men allerede i 1835 påbegyndtes en hvidglas-produktion bl.a. til drikkeglas. Holmegaards Glasværk fik de kommende år følgeskab af andre glasværker, bl.a. Conradsminde ved godset Nørlund i Ravnkilde sogn i Rold Skov i 1834, Kastrup Glasværk i 1847, Aalborg Glasværk i 1852 og Fyens Glasværk i 1874, samt en række mindre glasværker, som alle hovedsagligt beskæftigede sig med fremstilling af flasker.

Efter første verdenskrig etableredes et samarbejde med Den kgl. Porcelainsfabrik, hvilket medførte at glasværket i langt højere grad end tidligere begyndte at producere kunstnerisk service og kunstglas. I 1965 blev Holmegaards glasværk slået sammen med Kastrup Glasværk og er i dag en del af koncernen Royal Copenhagen.

 

Dansk Porcelæn

Den Kongelig porcelænsfabrik




Se hvad vi har fra Royal Copenhagen (Den kongelige porcelænsfabrik) lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.

 

Fabrikkens mærke er de tre bølgestreger, der symboliserer sundet og de to bælter, og når Den kongelige Porcelainsfabrik til maj kan fejre 225 års jubilæum, kan man se tilbage på en enestående historie.

Det var kemikeren og apotekeren F.H. Müller, som med sin utrættelige indsats sikrede, at Danmark fik sin første porcelænsfabrik. Müller var begejstret for det porcelæn, han havde set rundt om i Europa, først og fremmes hos den tyske Meissen-fabrik, og han havde efter hjemkomsten eksperimenteret med fremstillingen. I 1773 havde Müller fået kong Christian 7. og ikke mindst enkedronning Juliane Marie med på ideen om at oprette en dansk fabrik, men først to år efter kunne man åbne fabrikken. I begyndelsen var der ikke noget "kongeligt" i fabrikkens navn. Fabrikken blev døbt "Dansk Porcelins Fabrik", men kongen og enkedronningen tegnede aktier i den og da fabrikken i 1779 kom ud i et økonomisk stormvejr, gik Christian 7. ind og overtog fabrikken, hvorefter fabrikken blev til "Den kongelige Porcelainsfabrik".

Produktionen var fra begyndelsen meget alsidig og man lagde vægt på også at producere såkaldt brugsporcelæn, som med kun en farve og to brændinger kunne sælges til rimelige priser. Den tidligste produktion var i rokokostil og meget påvirket af Meissen, som man ikke holdt sig tilbage for indimellem direkte at kopiere. Til dekoration brugte man blå og rød glasur.

Fabrikkens første glansperiode falder i tiden frem til 1800, hvorefter en gradvis nedgang gør sig gældende frem til 1885, hvor en ny stor periode begynder. Produktionen i den første tid, frem til 1779, er tydeligt påvirket af Meissen og Fürstenberg, malet med blå eller røde underglasur-farver, ofte i stiliseret blomstermønster. Fra omkring 1780 fortrængtes rokokoen af nyklassicismen med dekorationer i den samtidige tyske stil. Små kranse af naturalistisk malede blomster i friske farver er et typisk motiv, ligeså medaljoner med portrætter holdt i gråt eller sort. De mange figurer, fabrikken har fremstillet, er næsten alle kopieret efter andre fabrikkers. Samtidig med produktionen af kunstporcelæn blev der hele tiden lavet almindeligt brugsporcelæn i blåt og hvidt, som oftest med enkle blomstermønstre eller dekorationer. Fabrikkens ældste mønster er det musselmalede, kopieret efter Meissen der selv havde kopieret det fra Kina. Det laves stadig, ligesom det smukke Flora Danica-stel, der oprindelig blev udført som en påtænkt gave til Katherina 2. af Rusland. Denne nye produktion efter gamle modeller, sammen med alle de nye stel og figurer, placerer i dag fabrikken blandt de førende porcelænsfabrikker i verden.

Med fra starten var det musselmalede stel, som stadig produceres på fabrikken, men det var flora danica-stellet, der gjorde fabrikken verdensberømt. Stellet blev bestilt af kronprins Frederik, den senere Frederik VI, og var tænkt som en gave til kejserinden Katharina II. af Rusland. De første stykker af stellet var færdige i 1788, de sidste i 1803. Det bestod da af 1802 dele med 1260 forskellige motiver. Stellets udsmykning består af polykrome blomsterbilleder, hvis forlæg var de kobberstukne tavler fra bogværket af samme navn. Men Katharina II fik aldrig sit stel, for hun døde inden dets færdiggørelse, så kongen beholdt stellet selv. Store dele af det originale stel er i dag opbevaret i Christian 7.s Palæ.

Kongehuset var i mange år fabrikkens største kunde. Men købte generøst ind, dels til eget brug, dels til gaver, når udenlandske statsoverhoveder kom på besøg eller man selv drog udenlands. Som årene gik udvidedes sortimentet løbende og Den kongelige Porcelainsfabrik producerede ud over service, terriner, fade, krus, urtepotteskjulere, lågvaser, bordopsatser etc også en lang række figurer, herunder de klassicistiske bisquitfigurer. Under englændernes bombardement af København i 1807, blev Den kongelige Porcelainsfabrik svært beskadiget, men efter genopbygningen fortsatte produktionen med forskellige nye tiltag bl.a. med en produktion af Thorvaldsens figurer og relieffer udført i bisquit.

I 1867 overgik fabrikken fra statens eje til privat. idet den blev solgt til fabrikken til fajancefabrikken Aluminia, men den beholdt prædikatet kongelig. Fra 1800-tallets slutning hævedes fabrikken for alvor op i international klasse. I 1885 var Arnold Krog blevet ansat som kunstnerisk leder. Han brød med den sen-klassicistiske manér og engagerede en række af tidens kunstnere, hvor maleren C.F. Liisberg og modelløren C.F.Nielsen fik æren for, at fabrikkens store produktion af dyrefigurer kom i gang.

Først i 1911-12 begyndte Den kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl at fremstille stentøj.

Musselmalet 
dekorationsmønster knyttet til det gennem tiderne mest kendte og populære stel fra Den kgl. Porcelænsfabrik. Fra 1855 blev det også fremstillet af Bing & Grøndahl. Betegnelsen kommer af det tyske ord for musling (muschel), da porcelænsgenstandenes ydersider er riflet som på en kammuslingeskal. Men da dette rillede stel altid var malet i det, vi i dag kalder musselmønsteret, skete i begyndelsen 1800-tallet en forveksling, så mussel gik over fra at betegne stelmodellen til at blive navnet på dekorationen. I udlandet opfattes mønsteret som typisk dansk og kaldes Københavnsmønsteret. Pudsigt nok er det blevet til i Meissen i 1740'rne efter kinesisk forbillede. Fra 1750-1800 blev det efterlignet på mange europæiske fabrikker og altså også Den kgl., hvor man fortsatte med det til sidst i 1800-tallet. Man startede så en ny produktion, hvor fabrikkens kunstneriske leder, Arnold Krogh, strammode form og dekoration og skabte den udgave, der stadig fremstilles.

Hvis du vil se, hvad vi aktuelt har til salg af dette i butikken, så gå til forsiden og klik derefter på gruppen "porcelæn". Desuden findes der som regel også porcelænsting under "lamper og lys" samt enkelte ting under "keramik" (hvis facon eller funktion er typiske for en keramikting)

 

 

Bing & Grøndahl


Bing & Grøndahl Kortfattet


Se hvad vi har fra Bing & Grøndahl lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.
Bing & Grøndahl blev grundlagt i 1853 af Frederik Vilhelm Grøndahl og brødrene Meyer Herman og Jacob Herman Bing. I 1885 blev Pietro Krohn kunstnerisk leder. I 1897 tog maleren J.F. Willumsen over som kunstnerisk leder for fabrikken.

Fabrikken var blandt andet den første, der fremstillede juleplatter (1895). Fabrikken bogmærke er Københavns Byvåben med tre tårne
 

Østerbrofabrikken 


  Dansk fajancefabrik (1764-69)
 

var en dansk filial at den norske fajancefabrik Herreböe.

Den konkurrerede med St. Kongensgadefabrikken i blådekoreret fajance, men trods megen avertering og store rabatter fik den ikke held med sine billige rokokobrugsvarer i hvidt eller med blå, violette og forgyldte dekorationer: spise-, kaffe- og testel, plat-de-menager, opsatser, lågskåle, punchebowler med låg, bakkebordsblade, skrivetøjer, urholdere, kander, potpurrikrukker, lysestager, buster m.v.

 

St. Kongensgade-fabrikken 


  Dansk fajancefabrik (1722-72)
 

Danmarks og Nordens første fajancefabrik (fraregnet Lauritz Pottemager i Næstved, der siges som den første i Nordeuropa at have lavet tin-emaljerede gulv- og gravfliser i slutningen af 1500-tallet). De ældste daterede ting er fra 1726, da den indkaldte tysker Johann Ernst Pfau blev mester.

Senere var han leder, indtil han i 1749 afløstes at Chr. Gierløf. Fabrikken havde privilegium på fabrikation af blådekorerede brugsgenstande, herunder også de meget populære bakke- eller tebordsblade, men der fremstilledes også polykrome fajancer. Pfaus periode var præget af barokken, Gierløfs af rokokoen. Leret kom dels fra blålersgruber på Vesterbro, dels fra Bornholm.

 

Øland-fabrikken 


  Dansk fajance- og lervarefabrik (1814-40)
 

 i Limfjorden, fremstillede ret primitive, broget- og blåmalede fajancer og letøj, fortrinsvis tallerkener, i stil med Kellinghusens og Gudumlunds.

 

Eckernförde 


  Dansk fajancefabrik (1768-80)
 

var en fortsættelse af den netep da nedlagte i Criseby. Man lavede rokokoprægede, stærkt dekererede, ret luksusbetonede ting i muffelbrænding: spejlrammer, opsatser, vægfontæner, vaser, konsolplader, bakkebordsplader, potpurrikrukker, skrivetøjer, lågfade, figurer og mere almindelige brugsvarer.

Christian 8. havde tre aktier i fabrikken.
 

 

Meissen


  Tysk (1710-)
Tysklands ældste porcelænsfabrik, grundlagt af J. F. Böttger under protektion af August den Stærke.

Den lå først kort tid i Dresden, og fra 1710-19 fremstilledes det røde Böttger-stengods, hvorefter det rene porcelæn, bemalet med klare lysende farver, fik overtaget. Det var i den såkalde Höroldt-periode fra 1719-31, hvis typiske mønstre var tyske blomster og løgmønsteret. 1731-63 lededes fabrikken af Johann Joachim Kändler, som gjorde den berømt med sine figurer og øvrige rokokoprægede porcelæn. Han efterfulgtes af grev Camillo Marcolini, 1774-1814, der ikke helt formåede at hævde fabrikkens nu erhvervede verdensry.

Man begyndte at overføre billeder på varerne og at gentage gamle modeller. 1833-70 kom et nyt opsving under Gottlieb Kühn, der indførte glansforgyldningen. Stor berømmelse vandt også fade med kopier af Dresdner galleriets mesterværker. Porcelænet var af fremragende kvalitet, underglasurteknikken forbedredes, man havde stort held med et særlig tyndt hvidt porcelæn.

I vore dage fremstilles hovedsagelig figurer efter 1700-tallets modeller samt fornemme brugsvarer.
 

Fürstenberg


  Tysk porcelænsfabrik (1747-)
blev grundlagt af hertug Karl 1 af Braunschweig. O. 1770 begyndte en stor opgangstid med en stærkt Sèvres og Wedgwood-inspireret produktion.

Et af specialerne var klassicistiske vaser. i begyndelsen af 1800-tallet, da fabrikken forlængst var blevet kongeligt manufaktur, gik vasefremstillingen tilbage og blev afløst af biskuitarbejder (portrætter og figurgrupper), men så indtrådte en kunstnerisk nedgang.

Nu fremstilles almindeligt brugsporcelæn og enkelte pragtstykker efter de gamle modeller.
 

Höchst


  Tysk porcelænsfabrik (1746-96)
Allerede i 1600-tallet fremstilledes her fajancer, men 1746 begyndte man også på porcelæn, der dog først kom på markedet 7 år senere.

Indtil da fortsatte man med fajancerne, der nød stor yndest. Inden for den stærkt Meissen-påvirkede produktion er fabrikken navnlig kendt for varernes høje kvalitet rent håndværksmæssigt, samt for sine fremragende figurer.
 

Rendsborg 


 

Holstensk fajancefabrik (1765-1818), begyndte med at lave blå og manganviolette fajancer, men gik senere over til en stengodsproduktion af lysestager, fade, buster og figurer.

 

Sèvres 


 

Fransk porcelænsfabrik (1728-). Da Louis 15. udstedte fabrikkens privilegium til fremstilling at Sachsisk porcelæn, blev de første forsøg foretaget i slottet Vincennes. 1745 var man nået til at kunne lave fritteporcelæn, og en række berømte kunstnere udformede den specielle Sèvres-stil, koncentreret om porcelænsblomster på pragtvaser.

1756 flyttede fabrikken til Sèvres. Der udvikledes en rig, stadig bevaret farveskala, som blev forbillede for mange andre virksomheder i Europa. Det samme gælder de mange og smukke biskuit-figurer.

 

Wedgwood, Jesiah


 

(1730-95), grundlagde 1759 sin endnu eksisterende fabrik for stengods i Burslem, England, og firmaets varer satte - og sætter stadig - med deres bekvemme naturlighed, lethed og styrke præg på vor formgivning.

Man kan faktisk sige, at det var W., som opfandt den dybe tallerken. Hans enkle hvide fajancestel er i funktionel henseende siden hen ikke på afgørende vis blevet forbedret af andre designere. Berømt var først og fremmest den såkaldte Jasperware (hvide relieffer på farvet bund).

Det gult glaserede stengods med plantemønster og dyreornamenter hed Queen's ware. Fra 1795-1840 lavede Wedgwoods søn benporcelæn, der efter 1878 blev en af firmaets hovedartikler. 1769 overtog W. en fabrik, som blev kaldt Etruria (p.gr. af ejerens etruskiske interesser).

Navnet har siden været forbundet med Wedgwood-fabrikken, der indtil for få år siden blev ledet af efterkommere af stamfaderen. Se endvidere Bamboo-ware og Basalt-ware.

 

Worcester


 

Engelsk porcelænsfabrik (1751-). I den første periode lavedes varer i orientalsk stil med en let grønlig glasur: eksotiske fugle og japanske landskaber (i blå underglasur). Fa 1756 gik man stærkt ind for dekoration med overføringsbilleder. I nyklassicismen fra 1783-1840 var et af specialerne elfenbensporcelæn. Se endvidere: Bristol.

 

Derby


 

England (1750-), ældste endnu eksisterende engelske porcelænsfabrik, hvis første ejer købte Chelsea og Bow. George 2. gav fabrikken tilladelse til at føre en krone på sit mærke. Der fremstilledes til at begynde med bordservice og figurer.

 

Marieberg


 

Svensk fajance- og porcelænsfabrik (1759-85), som nedbrændte kort efter sin grundlæggelse, men allerede kom i gang året efter.

1782 indstilledes den stærkt Københavnsk påvirkede porcelænsfabrikation, og Rörstrand overtog virksomheden i de sidste seks år af dens levetid. Porcelænskvaliteten var ikke særlig fremragende, men til gengæld var bemalingen særdeles omhyggelig, og fabrikkens varer er i dag stærkt søgte skandinaviske antikviteter.

 

Pålsjö


 

svensk fajancefabrik (1765-74), mindre fabrik, hvor man muligvis også har forsøgt sig med porcelænsfremstilling i det små. Produktionen bestod af almindelige brugsvarer med blå eller mangan-violet dekor og var mærket PF (Pålsjö Fabrik) og et C (for grundlæggeren Cöster). Et speciale var de såkaldte tulipanvaser, olielamper og lysestager.

   
   
ENGELSKE VARER

Se hvad vi har fra England lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.
FRANSKE VARER

Se hvad vi har fra Frankrig lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.
SVENSKE VARER

Se hvad vi har fra Sverige lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.
TYSKE VARER

Se hvad vi har fra Tyskland lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.
USA VARER

Se hvad vi har fra USA lige nu. Listen du får frem er langt fra komplet, der er meget mere blandt varerne, men du får et overblik.

TILBAGE TIL FORSIDEN