DenBlaaFasan.dk Antik - Retro - Design - Odense 

Butik: Læssøegade 9, 5000 Odense C, Åbningstid: Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Fredag 15.00-17.00 samt Søndag 12.00 - 16.00

 
OM DANSK KERAMIK OG STENTØJ


Om KERAMIK og STENTØJ
Her kan du læse mere om enkelte udvalgte keramikere og keramikfabrikker. Vi samler løbende flere oplysninger og lægger på siden, ligesom der kommer flere oplysninger til om hver enkelt fabrik...

Ved de fleste omtaler kan du nederst i teksten klikke på et link, og se om vi lige nu har noget fra den pågældende fabrik.

Om dansk keramik o.l.
(alfabetisk efter navn - klik på den fabrik du vil læse mere om)

Om danske keramikere  
(Alfabetisk på efternavn - klik og du går til det sted i  teksterne om de enkelte fabrikker, hvor de er nævnt)

Arne Bang Per Arnoldi  
Eslau keramikfabrikThorvald Bindesbøll 
Gustavsberg (Fajance / Svensk)Svend Hammershøi
Haslev LervarefabrikLauritz Hjorth 
Hegnetslund Lervarefabrik(Peter og Hans Hjort, Erik Hjort samt Ulla Hjort)
Hjorts fabrikP. Ibsen 
Holbæk lervarefabrikSteen Ipsen 
(H.P. Knudsens Lervarefabrik) Niels Jensen 
P. Ibsens enkeKjær 
Knabstrup LervarefabrikHans Peter Knudsen
Kähler A/S - Herman A.  Natahlie Krebs
Michael Andersen & Søn  Gertrud Kudielka

Møller og Bøgely  

Esbern Larsen
Palshus StentøjElisabeth Loholt
Rødeled/ PræstøMartin Søren Mortensen
SaxboH.C. Nielsen,
Silkeborg PottemageriAnker Nørregaard
Søholm Patrick Nordström
Tåstrup Lervarefabrik Eva Stæhr-Nielsen
Aksel Sigvald Nielsen

Klik her hvis du vil læse om 
Danske glasværker og danske glasting

eller om om dansk porcelæn o.l.

 

Gunnar Nylund
Karl Hansen Reistrup
Annelise Schmidt
Per Linnemann-Schmidt 
Jens Thirslund
Søren Thygesen 
Bjørn Wiinblad




Michael Andersen & Søn  1890 -1993


(Bornholm)

Michael Andersen keramik BornholmLigesom med andre lervarefabrikker, så skal man i forhold til Michael Andersens samlede produktion være meget selektiv, for at finde interessante ting. Vi er helt klart meget subjektive, når vi påstår at blymajolikaen (sign MA&S) og ikke mindst de klart blyglaserede genstande (stemplet C.V. Kjær, men lavet hos Michael Andersen) med bl.a. relief dekoration, ganske enkelt er noget af det mest interessante danske fabrikskeramik.  

Tager man C.V. Kjær (lavet hos MA for den københavnske grosserer C.V. Kjær, og efter dennes tegninger) som en selvstændig produktion vil vi påstå at dette (sammen med ting af Kähler) er det mest interessante fabrikskeramik i Danmark, og desværre alt for overset. Ovennævnte ting er lavet i perioden 1900-25. Siden har fabrikken produceret keramik, (og gør fortsat) hvoraf meget af det, aldrig burde være kommet i en ovn.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Michael Andersen lige nu

 



 

 

Eslau keramikfabrik 1936 - 


Eslau fabrikken i Sengeløse er grundlagt af Esbern Larsen og broderen Lauge Larsen - tilsammen udgør forbogstaverne i de to fornavne ordet ESLAU. Esbern var fra 1933 i lære som pottemager på lervarefabrikken G. Brack & Sønner. Sammen besluttede de to brødre at udvikle deres egen produktion. Første skridt blev tager i 1936, hvor de byggede en keramikovn i deres forældres hønsehus.

I 1943 byggede man en egentlig fabrik og i 1944 kom de første produkter på markedet - hjulpet på vej af design fra deres kusine, der var porcelænsmaler. Eslaus produkter blev opdaget af udlandet og er derfor eksporteret ikke mindst til USA, hvor den tidlige serie Flamestone har været populær.

I 2004 udsendte Høje-Tåstrup kommune forslag til lokalplan, hvor den tidligere Eslau Keramikfabrik skulle omdannes til hospice.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Eslau lige nu

 

Gustavsberg  (1827-)


Svensk porcelænsfabrik , koncentrerede sig om fremstillingen af gode brugsvarer og prydgenstande i stentøj og fajance, udformet af gode kunstnere, ikke mindst i dette århundrede. Fabriksnavnet bruges som mærke. Et af fabrikkens nyere specialer (1861-70) var det såkaldte ”Pavian”, et marmorhvidt, let porcelæn. G.-fabrikken må ikke forveksles med fabrikken i Vänge-Gustafsberg (1755-ca. 1822), der senere skiftede navn til Frederiksdals Porslinsfabrik og der fortsatte sin produktion af brugsvarer.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

 

Haslev Lervarefabrik 1898 -1980


Blev startet i 1898 med henblik på at fremstille nyttegenstande i form af: Krukker, fade, skåle, urtepotter m.m. Det virker til at de gjorde det med succes og fik en større produktion op at køre. 

De mest interessante genstande fra Haslev Lervarefabrik er det tidlige blyglaserede lertøj, hvor charmen er en kombination af fremstillingsformen og de skår, den daglige nytte af tingene har givet lertøjet.  

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

 



 

Hegnetslund Lervarefabrik 1892 -1991


Her er der virkelig en lervarefabrik, der for eftertidens interesserede, synes at have fået noget fra hånden. I starten var det hovedsageligt nyttegenstande i blyglasur og typiske dekorationer (lavede bl.a. dejlige syltekrukker). Forsøgte i 1930-40érne at producere keramik der hovedsageligt var til pynt. I den forbindelse har bla. Anker Nørregaard fremstillet nogle ganske dejlige kander og vaser.

Generelt er svinger kvaliteten  Hegnetslund Lervarefabrik meget  og der er en overvægt af ret almindelig keramik.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

  



 

Holbæk lervarefabrik 1878 -1979


 

 

Holbæk Lervarefabrik fremstillede mest nyttegenstande som skåle, fade og urtepotter. Der er dog lavet keramik af H.C. Nielsen (1854-1928). Ud over at være blandt de første, der stempel og signerede sine ting, så begyndte han også at eksperimentere med glasurerne, flottest er de metalskinnende lustreglasurer.   

H.C. Nielsen var meget hemmelighedsfuld omkring sit glasur arbejde, og tog også glasuropskrifterne med i graven. Men inden da nåede han at lave fremragende keramik, der absolut bør være interesse for. Også H.F.Gross, der i midten af 1800-tallet var hos Knapstup, har arbejdet for Holbæk Lervarefabrik

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

 



 

Hjorts fabrik   1878 -1979


Hjorths Fabrik blev grundlagt i 1859 som L. Hjorths terracottafabrik. Lauritz Hjorth (1834-1912) var udlært pottemager på Edvard Chr. Sonnes Fajancefabrik i Storegade, Rønne. Siden drog han ud i verden for at dygtiggøre sig. Han arbejdede på flere keramikvirksomheder i Tyskland, Tjekkiet og Frankrig. I Berlin gik han på Kunstakademiet og lærte at modellere.
 
Hjorths Fabriks første lokaler lå i Østergade (Rønne) i Lauritz Hjorths forældres hus. De første ting der blev fremstillet var vandkølere, urtepotteskjulere og tændstikholdere. Salget gik godt. Allerede i 1862 flyttede fabrikken til Krystalgade, hvor den stadig ligger. Efter at fabrikken var flyttet til Krystalgade, fremstillede man udelukkende pyntegenstande vaser, figurer m.m.. De fleste andre fabrikker/værksteder i byen fremstillede mest ting til at bruge i køkkenet (brugsting). I 1865 var der 10 personer ansat på fabrikken.

Hjorths Fabrik fremstillede terracotta. Terracottavarerne var bl.a. dekoreret med alpelandskaber og roser. Motiverne kunne være malet på eller overføringsbilleder, der var lagt på.

Den senere så kendte maler og digter Holger Drachmann (1846-1908) tjente som ung penge ved at male for L. Hjorth, f.eks. landskaber fra Bornholm.
I løbet af 1870erne gik salget fra fabrikken så godt, at man udvidede og købte naboejendommen. En af de helt store salgsvarer var kopier af antikke græske vaser. Også danske oldsager kopierede man. Både antikken og Danmarks fortid var på mode. Det var en tid, hvor man gik meget op i alt, hvad der var dansk. Danmark havde i 1864 tabt Sønderjylland til Tyskland. Det antikke Grækenland blev set som idealet for en nation. Danmarks retsvæsen, økonomi og undervisning byggede bl.a. på det antikke Grækenlands værdier. Derfor er datidens bygninger og udsmykninger/indretninger bl.a. i skoler og private hjem påvirket af det klassiske Grækenland. Maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917) sendte bl.a. skitser af græske vaser fra sit besøg i Grækenland til Lauritz Hjorth. 

I 1880erne kom nye varer til: sort terracotta. Den sorte farve fremkom, når man brændte ovnen med kulstykker i. Da turismen for alvor kom til Bornholm omkring 1900, begyndte fabrikken også at sælge souvenirs: små platter med landskabsmotiver, askebægre, bornholmske runesten og døbefonten fra Aakirke m.m.. Jugendstilen - eller skønvirke, som det kaldes på dansk - slog igennem på Hjorths Fabrik med krukker med valmuer, blomster eller fabeldyr, som regel i den sorte terracotta. 

Omkring 1880 solgte fabrikken terracottavarer til hele verden: de store varehuse i Paris, Berlin, London, St. Petersborg og Wien. Også i Australien, New York og på Sct. Thomas kunne man købe terracotta fra Hjorths Fabrik! Lauritz Hjorth modtog mange fine præmier og udmærkelser på industriudstillinger (datidens EXPO) rundt om i verden, bl.a. Altona 1869, London 1870, 1874 og New Orleans 1885. I udstillingen på Hjorths fabrik kan man se fabrikkens opstilling på verdensudstillingen i New Orleans l885.
 
Sønnerne overtager fabrikken
Lauritz Hjorths to sønner Peter og Hans Hjorth overtog fabrikken i 1912, mens søsteren Thora ledede malerstuen. Sønnerne var uddannet på fabrikken og i udlandet, og havde allerede inden de overtog fabrikken sat deres præg på de varer man fremstillede. 
Orienten var på mode i Europa i slutningen af 1800tallet og starten af 1900tallet. Kunsthåndværk, f.eks. stentøj fra bl.a. Japan og Korea, inspirerede europæiske keramikere. På Bornholm findes fra naturens side stentøjsler (uden kalk). I 1902 brændte Hans Hjorth sit første stentøj i fyringskanalerne på de store træfyrede ovne, man stadig ser på fabrikken. I kanalerne er temperaturen højere end i selve ovnrummet. Hans Hjorths tidlige stentøj blev solgt fra fabrikkens butik. Han udstillede også i København med stor succes. 
På verdensudstillingen i Bruxelles i 1910 fik Hans Hjorth guldmedalje for sit stentøj. Andre udmærkelser kom i 1913, 1915 og 1929.
1. verdenskrig satte en stopper for eksporten fra fabrikken. Nu afsatte man hovedsagelig sine varer i Danmark. Efter krigen blev serieproduceret stentøj fabrikkens varemærke. Fra 1927 blev keramikken stemplet med en hjort.

Gråbrunt stentøj  var en succes
En af Hjorths Fabriks største succeser og Danmarks første egentlige stentøjsserie er det gråbrune stentøj. Det findes som vaser, krukker, fade, opsatser, te- og kaffestel, lamper, knapper, brocher, dørskilte og skakspil m.m.. Der er vel ikke en familie med bornholmsk islæt, der ikke ejer noget af denne populære serie. Det første blev dekoreret med enkle mønstre i jugendstil. Senere kom det med fugle, frugter og blomster. Tingene er uden glasur. 
Det brune stentøj.
 
Apotekerkrukker 
I butikken på Hjorths Fabriks finder man bl.a. opbevaringskrukker  - apotekerkrukkerne - i utallige størrelser. Historien bag krukkerne går tilbage til 1927, hvor Kroneapoteket i Esbjerg bestilte nogle lågkrukker fra Hjorths Fabrik. Krukkerne skulle være syrefaste og bruges til opbevaring af forskellige ingredienser, apoteket brugte til medicinfremstilling, bl.a. piller. Krukkerne blev drejet cylindrisk og i grå glasur med blå skrift og en lille knop på låget. Året efter bestilte apoteker K. Th. Jørgensen i Rønne også krukker. Disse krukker udførtes senere uden lågknop og havde rødbrun glasur. Helt frem til 1960 blev krukkerne anvendt på apoteker i hele Danmark. 
Med tiden er krukkerne blevet udviklet i nye størrelser og modeller. Glasuren er i dag den brune, der bl.a. indeholder pulveriseret granit-mel. Krukkerne er stadig meget populære og bruges som pyntegenstande eller til opbevaring af te, kaffe eller andet.

2. verdenskrig satte en stopper for produktionen af det gråbrune stentøj. Man kunne ikke få råvarerne, og der var mangel på træ til ovnene. Stentøj skal jo brændes ved næsten 1300 grader! I stedet for lancerede man en serie af hvidglaseret fajance. Serien krævede mindre varmegrader ved brænding og glasering. Helt indtil 1960 blev der fremstillet testel, kander, vaser, krukker og skåle med smalle, tætsiddende riller. Peter Hjorths søn Erik Hjorth designede serien.  Nu solgte man primært sine ting fra fabrikkens butik.
Hvidglaseret fajance.
 
Kunstnere på fabrikken
Omkring 1930 blev den tjekkisk fødte billedhugger Gertrud Kudielka tilknyttet fabrikken. Over de næste 30 år var hun med til at præge fabrikkens produktion.
Blandt hendes mest kendte ting er små bamser, små fantasidyr, figurer med folkedragter m.fl.. Men hun modellerede også større figurer og dekorerede kakler.
Fra 1950erne og fremefter var forskellige kunstnere tilknyttet fabrikken i kortere eller længere tid. Nogle af dem var Adam Fischer, Ursula Munch-Petersen (datter af Lisbet Munch-Petersen/ barnebarn af Hans Hjorth), Eva Sjøgren, Jane Reumert og mange flere. 
 
Fjerde generation
I 1982 overtog fjerde generation af Hjorth-familien fabrikken. Ulla og Marie Hjorth overtog fabrikken efter deres far Erik Hjorth, og drev den indtil den blev museum i 1993 (åbnet 1995). Begge søstre arbejder med individuelt præget keramik, men formgiver og udfører også egentlige stelvarer (serieproduktion). I museet arbejder også keramikeren Hanne Stange og flere pottemagere.

På fabrikken fremstilles der stadig nogle af de ældre varer bl.a. dørskilte og apotekerkrukker.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Hjort lige nu
 



 

P. Ibsens enke 1843-1955


Keramikfabrik i Utterslev (v/ København) 

Fabrikken har sit navn efter Louise Ipsen - enke efter den oprindelige stifter af fabrikken Rasmus Peter Ipsen - som i 1860 overtog ledelsen af fabrikken, da hendes mand døde. Fremstiller oprindeligt varer i antik stil med stor succes

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

 

Knabstrup Lervarefabrik 1907 -1988


Knabstrup Lervarefabrik var fra 1856 til 1907 et teglværk opført af godsejeren på Knabstrup herregård, Frederik Lunn. I 1897 blev Teglværket omdannet til et aktieselskab og købt af Henrik Schou. Siden skete der en udvidelse af produktionen, da H. Schou havde et ønske om at udnytte det resterende blåler i jordbunden. Hidtil var kun rødleret, der lå øverst i jorden blevet anvendt til fabrikation af teglsten. I 1907 opførtes keramikfabrikken, der dannede grundlag for en ny epoke i Knabstrups historie.

I 1930'erne er produktionen kendetegnet af vaser og spisestel, og netop i 1930 ansættes Aksel Sigvald Nielsen, Aksini. Han virker på værkstedet indtil 1954 og foruden at udføre f.eks. vaser som den viste, beskæftiger han sig med udviklingen af bl.a. et af virksomhedens første lertøjsstel - det kendte gildestel Bellmann med optrædende spillemænd og dansende par. Keramikfabrikken lukker i 1988.

"Bellman" og lignende keramik er de første associationer man får ved tanken om Knabstrup Lervarefabrik. Folkeligt keramik med de kvaliteter der er i det. En nævneværdig keramisk tyngde i forhold til kunstnerisk kvalitet er nok svær at finde.     

Knabstrup lavede udmærkede ting, der dog kan være svære at placere i et moderne hjem, så måske vil der bedre være plads i sommerhuset, hvor hygge er mere fremtrædende
 
1907 - Knabstrup Teglværk opretter lervarefabrik
1915 - Produktionen af gartnerartikler på lervarefabrikken udvides med husholdningsartikler
1928 - Frida Schou bliver direktør
1930´erne Vaser og spisestel produceres 
1950 - "Knabstrup Lervarefabrik" ændres til "Knabstrup Keramiske Industri" og kunstnere tilknyttes produktionen
1950´erne Flisefabrikken lukker og stentøjsstel produceres i stedet 
1968 Frida Schou trækker sig tilbage som direktør
1970 -  Stentøjsproduktionen udvides med ny gasovn i keramikfabrikken
1977 -  Bjørn Wiinblad overtager produktionen og gør Knabstrup Keramiske Industri til Knabstrup Keramiske Fabrik A/S og bliver underproduktion af Nymølle
1979 -  Teglværket og keramikfabrikken går i betalingsstandsning og resultatet deraf bliver en adskillelse i to aktieselskaber
1980 Produktionen af stentøj stopper
1988 Keramikfabrikken lukker

Hvis du vil se, hvad vi aktuelt har til salg af dette i butikken, så klik på gruppen "keramik" i menuen til venstre. Bemærk - der kan også være keramik under gruppen "lamper og lys "

 

Fremstillede meget rokokofajance i brogede farver og indførte også muffelbrænding. Der lavedes pragtvaser, opsatser, terriner, fade, tallerkener, kander af alle slags, skrivetøjer, vinkølere, tepotter, dåser, urholdere, lysestager, buster og kopier af billedhuggerværker. O. 1770 gik man over til at lave mange af dem stengods (engelsk fajance), ligesom man også anvendte mange overføringsbilleder bl.a. til tallerkener, fade, kammerpotter, spyttebakker, skrivetøjer m.v.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Knapstrup lige nu



 

Herman A. Kähler A/S 1839 - 1974 - videreført 2006 af Royal Copenhagen


Kähler keramikfabrikken er nok en af de mest berømte og elskede danske keramikfabrikker. Fabrikken blev grundlagt i 1839Herman Joachim Kähler i Næstved.

Kähler keramik forbindes ikke alene med kvalitet men også med høje kunstneriske og designmæssige krav. Kähler fabrikken har haft mange forskellige kunstnere tilknyttet. nogle af de mest kendte er Karl Hansen Reistrup, Svend Hammershøi og ikke mindst Jens Thirslund.     

Fabrikkens produktion er kendt af mange samlere - både på grund af sin stil, farvevalget og de teknikker der er benyttet. Men også på grund af den inspiration og det udtryk, som de forskellige designere hver især har givet deres serier og produktion. Vil man læse mere om Kähler keramik findes der en del bøger om fabrikken og den varer.

Kählerfamilien stoppede på fabrikken i 1974. Men fabrikken lever videre i bedste velgående - og blev i 2006 solgt til Royal Copenhagen. Man kan besøge fabrikken og se værkstedet, som stadigt laver flot designede brugs- og pyntegenstande. Samarbejdet med keramikere er fortsat aktuelt bla. kan nævnes Søren Thygesen, Steen Ipsen og Per Arnoldi

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Kähler lige nu

 

 

Møller og Bøgely ? -1917


Møller & Bøgelys fabrik lå i Skotterup, på nuværende adresse Strandvejen 274-76 i Snekkersten. Møller & Bøgelys keramik er signeret MB - en signatur der ofte er blevet forvekslet med Mogens Ballins. Dog er Møller & Bøgelys signatur formet som
to hjerter.

Den lervarefabrik, som familien Strodl havde drevet fra 1853, stoppede sin produktion den 7. januar 1917. Bygningerne blev imidlertid lejet ud til
kunstmaleren Eilif Møller og arkitekten M.P. Bøgely. De lagde produktionen om fra pottemageri til kunstnerisk keramik og kaldte nu virksomheden for "Møller
og Bøgelys Keramiske Kunstbrænderi". Det var nu udelukkende kunstgenstande, der skulle fremstilles, og pladsforholdene var for små. Fabrikken gennemgik
derfor en del forandringer - bl.a. blev der bygget et stort atelier ud imod skoven. Her sad de unge lovende kunstnere og skabte en produktion, som vakte
opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. Der foregik da også en stor eksport til Norge og Sverige, Holland og Amerika.

Da beskæftigelsen var på sit højeste var der omkring 30 arbejdere og kunstnere på fabrikken. Det var billedhuggere og kunstmalere, der lavede udkast,
modellerede og dekorerede. Derefter udførte professionelle pottemagere det øvrige arbejde ved drejeskiverne og ovnene. Foruden det det almindelige
lertøj, blev der også fremstillet det hårdt brændte stentøj, som ellers ikke var noget enhver keramiker turde binde an med.

Fabrikken brændte imidlertid fuldstændig ned den 19. december 1920 - og Helsingør Avis skrev i den anledning, at fabrikken havde ligget og skæmmet
villakvarteret, og at der vel nu var håb om at den ikke igen ville blive opført det pågældende sted. Det blev den da heller ikke - fabrikken blev
lukket, og ikke genåbnet noget andet sted.

Blandt de kunstnere som var tilknyttet fabrikken var Hjalmar Nielsen, Helge  Jensen, O. V.. Borch, Axel E. Jacobsen, Clemmensen, Aabrink, Lehmann samt
Eilif Møller selv. Derudover var der i perioder russiske kunstere tilknyttet fabrikken. De kom fra flygtningelejren i Horserød, der åbnede 1. maj 1918 -
dog kendes kun et russisk navn på en kvinde, nemlig Gokoschihoff - men hvad hun lavede vides ikke. Måske var der også svenske medarbejdere - men det kan have været pottemagere - der optræder på billeder fra fabrikken forskellige svensk-klingende navne, som f.eks. Sjöholm, Särenholm og Nielsson. Af andre navne kan nævnes Betty Poulsen og Nøstahl - uden at deres funktion kendes.

Endelig kan nævnes, at Tikøb Lokalhistoriske Arkiv har et (teknisk dårligt) billede af Mads Peter Bøgely (1877-1963) stående i atelieret på fabrikken.
Hans datter har bekræftet, at han ikke senere igen slog ind på dette hverv - men holdt sig til arkitektbranchen. Med branden i december 1920, var det
således definitivt slut med "Møller og Bøgelys Keramiske Kunstbrænderi" - efter kun knapt 4 års produktion. Om Eilif Møllers videre skæbne er der
derimod ingen oplysninger.

(Kilde: ovenstående Oplysninger fra Tikøb Lokalhistoriske Arkiv)

 

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

 



 

 

Palshus Stentøj (1949-72)


Når noget lykkes så kommer der ofte andre til, og sådan var det vel også med Palshus. Saxbo viste vejen og Palshus gik hen og blev det der lignede, men som kostede væsentligt mindre. Specielt i starten hvor genstandene hovedsageligt bestod af en enkel form og glasur, ja i den periode er det vanskeligt at tale om firmaets selvstændige profil. Til alt retfærdighed skal det også nævnes at Palshus i 1960érne  producerer flotte ting, der naturlig bør være en interesse for.     

Er kendetegnet ved at være en kopi af Saxbo. Sign. Palshus PLS (Per Linnemann-Schmidt) eller AS (Annelise Schmidt), der kan også stå "unic".

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Palshus lige nu



 

Rødeled/ Præstø 1888 -


Danmarks ældste fungerende pottemageri ligger på bakken lidt vest for Præstø. Bygningerne, der er opført i 1897, er bevaret så godt som intakte både indvendig og udvendig. Virksomheden blev grundlagt i Præstø by år 1888 af pottemager Hans Peter Knudsen (deraf stedets oprindelige navn H.P. Knudsens Lervarefabrik). Den var i familiens eje gennem tre generationer, men overgik efter Hans Jørgen Knudsens død i 1990 til Rødeledfonden, som driver stedet i tæt samarbejde med Sydsjællands Museum.

Rødeleds varesortiment består af et bredt udvalg af brugsting til den daglige husholdning så som mælkekander, krus, fade og tallerkener samt urtepotter og diverse gaveartikler. Det arbejdende museum lægger vægt på, at den særlige "Knudsenske" tradition bevares i sin oprindelige form, samtidig med at den udvikler sig og finder nye udtryk.

Pottemagersvend, Hans Peter Knudsen (1861-1950) kom fra Skotterup til Præstø i 1888 og startede Præstø keramik/Rødeled. Grundet trange pladsforhold flyttede værkstedet til Rødeled (udkanten af Præstø) i 1898. Værkstedet var familieejet i 3 generationer (1, Hans Peter Knudsen. 2, Julius "Julle" Knudsen. 3, Hans Jørgen Knudsen). Sidst nævnte var ugift og uden børn og lavede derfor Rødeledfonden af 1988, som står for at værkstedet fortsat fungerer. 

Producerede hovedsagelig brugsting og de mere spændende er dekorationsformen med grønne eller sorte vertikale streger, der bryder ind over kohornsdekorationen, og dermed skaber en flot effekt i blyglasuren.

Museum og arbejdende værksted
Pottemageriet Rødeled er i dag både produktionsvirksomhed, butik og museum. Stedet er i kraft af sit velbevarede historiske miljø et interessant udflugtsmål. Den besøgende kan gå ind i selve værkstedet og på tætteste hold opleve en krukke eller en kande blive til. Gamle redskaber, glasurkværnen, den murede ovn og gamle billeder giver samtidig indblik i, hvordan værkstedet fungerede før i tiden 

Klik her for at gå retur til siden du kom fra



 

Saxbo (1929-68)


I Patrick Nordströms værksted sluttede ved hans død en spændende epoke, men samme sted blev et nyt og senere meget betydningsfuldt keramisk værksted etableret. Helt i starten hed det "Nylund & Krebs", men Gunnar Nylund rejste til Sverige, og tilbage stod kemiingeniør Natahlie Krebs. I samarbejde med keramikeren Eva Stæhr-Nielsen og hendes unikke former glaseret med Natahlie Krebs fremragende glasurer opbyggedes en flot enhed. Allerede efter kort tids eksistens var der hyppig udstillingsaktivitet i både ind- og udland, og blev derved meget snart et attraktivt samleobjekt.    

Mest karakteristisk er spaltekanden, men også harepels glasuren. Alle ting er stemplet. I starten kongekrone, herefter krebsens tegn og senere blot Saxbo, samt altid nr. Kan derudover have kunstner sign, bla. E-stN og Galleto.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Saxbo lige nu



 

Silkeborg Pottemageri


Udover at Niels Jensen arbejdede på værkstedet, og så naturligvis Asger Jorns tryllerier samme sted. Vi har ikke så meget information om dette Pottemageri, endnu.     

Klik her for at gå retur til siden du kom fra



 

Søholm (Bornholm) 1835-1966


Søholm blev startet i 1835 i Grønnegade af Edvard Christian Sonne og Herman Sonne Wolffsen. Grundlæggerne var uddannet på Den kongelige Porcelænsfabrik i København. Edward Sonne, der var medejer af Søholm, åbnede selv fabrik i 1839 i Storegade. Adolf Curdts startede en produktion i 1848. I Østergade grundlagde Lauritz Hjorth 1859 en fabrik, og i 1890 åbnede Michael Andersen på Ll.Torv. Mange andre kunne også nævnes. Fabrikkerne og de mange små værksteder producerede terrakotta og fajance. 

I 1880erne og fremefter blev emaljeret køkkentøj en alvorlig konkurrent til de bornholmske keramikfabrikker. 1. verdenskrig gjorde det vanskeligt at eksportere, og mange fabrikker havde svært ved at klare sig. Verdenskrisen i 1920erne -1930erne betød lukning for mange af fabrikkerne. Kun de tre store : Søholm, Hjorths Fabrik og Michael Andersen blev tilbage. Søholm blev i 1928 købt af Rønne Kommune for at sikre arbejdspladser i byen.

Under 2. verdenskrig kunne fabrikkerne sælge alt det, de producerede, da der ikke kom udenlandske varer til landet. Krigens efterspørgsel på piber satte en produktion af keramikpiber i gang på Søholm. Ikke færre end 250.000 fik man produceret inden krigen var slut! Søholms fabrik blev bombet under russernes angreb maj 1945, og bl.a. pibeovnen blev ødelagt.

I 1996 lukkede Søholm

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Søholm lige nu

Søholm 
fajancefabrik ved Huidøre i Hellerup (1828-39), oprettet at farmaceuten C. C. Seidelin, der i 8 år havde forestået en tysk fajancefabrik ved Magdeburg. Nogle af de få ting, man kender fra denne virksomhed er mærket ”Søholm” i bunden.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra



 

Tåstrup Lervarefabrik (1907- )


Keramikeren Martin Søren Mortensen køber i 1907 Taastrup Lervarefabrik. Virksomheden som bortauktioneres i 1923. Virksomheden synes dog at fortsætte under hans og en ingeniør Jørgensens ledelse. Arbejderne præges i stor stil af skønvirketiden og fra værkstedet kendes f.eks. lysestager, skåle, krukker, lampefødder, gulvkrukker eller senere utallige urner. I 1942 overtages virksomheden af førstedamen Elisabeth Loholt, og i øvrigt kendes eksempler, hvor genstanden er mærket med både Loholt og MM. Netop Martin Mortensen har i mange år været en glemt keramiker år, men interessen for ham og hans keramik er nu stigende.

Signatur: Signaturen MM henviser til arkitekt og keramiker Martin Søren Mortensen (1874-1949), Signaturen kan være efterfulgt af f.eks.08 (angive året 1908)

Klik her for at gå retur til siden du kom fra




  KØB & SALG

 
  INSPIRATION

ALLE VAREGRUPPER

 

INDRETNING

BUTIK ÅBENT

 

INSPIRATION

SÅDAN KØBER DU

 

 TRENDS

NYHEDSMAIL

 

  BAGGRUND

VI KØBER

 

 DANSK KERAMIK

PRESSE

 

 DANSK GLAS

KONTAKT OS

DANSK PORCELÆN

   

DANSKE DESIGNERE


 
 
SOCIALE MEDIER
 
  TRANSLATE 
FØLG PÅ FACEBOOK   IN ENGLISH    
FØLG PÅ INSTAGRAM   AUF DEUTSCH


  ANDRE ANTIK

  FOR NORSK    

LINKS