Historien bag de danske keramik og stentøjs fabrikker og de personer der skabte deres kunst
Her kan du læse mere om enkelte udvalgte keramikere og keramikfabrikker.

Ved de fleste omtaler kan du nederst i teksten klikke på et link, og se om vi lige nu har noget fra den pågældende fabrik.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Knabstrup Lervarefabrik var fra 1856 til 1907 et teglværk opført af godsejeren på Knabstrup herregård, Frederik Lunn. I 1897 blev Teglværket omdannet til et aktieselskab og købt af Henrik Schou. Siden skete der en udvidelse af produktionen, da H. Schou havde et ønske om at udnytte det resterende blåler i jordbunden. Hidtil var kun rødleret, der lage øverst i jorden blevet anvendt til fabrikation af teglsten. I 1907 opførtes keramikfabrikken, der dannede grundlag for en ny epoke i Knabstrups historie.

Knabstrup Teglværk og Keramik udviklede under ledelse af Frida Schou efter 1928 en større keramisk produktion i 1900-tallet.  billedhuggeren Johannes Hansen var kunstnerisk leder fra 1953.

I 1930'erne er produktionen kendetegnet af vaser og spisestel, og netop i 1930 ansættes Aksel Sigvald Nielsen, Aksini. Han virker på værkstedet indtil 1954 og foruden at udføre f.eks. vaser som den viste, beskæftiger han sig med udviklingen af bl.a. et af virksomhedens første lertøjsstel - det kendte gildestel Bellmann med optrædende spillemænd og dansende par.

Billedhuggeren Johannes Hansen var kunstnerisk leder fra 1953.
"Bellman" og lignende keramik er de første associationer man får ved tanken om Knabstrup Lervarefabrik. Folkeligt keramik med de kvaliteter der er i det. En nævneværdig keramisk tyngde i forhold til kunstnerisk kvalitet er nok svær at finde.     

Knabstrup is mest husket for sin produktion af tidstypiske ting - eksempelvis krydderikrukker mm. - som stadigt skaber hygge eksempelvis sommerhuse landet over.

1907 - Knabstrup Teglværk opretter lervarefabrik
1915 - Produktionen af gartnerartikler på lervarefabrikken udvides med husholdningsartikler
1928 - Frida Schou bliver direktør
1930´erne Vaser og spisestel produceres 
1950 - "Knabstrup Lervarefabrik" ændres til "Knabstrup Keramiske Industri" og kunstnere tilknyttes produktionen
1950´erne Flisefabrikken lukker og stentøjsstel produceres i stedet 
1968 Frida Schou trækker sig tilbage som direktør
1970 -  Stentøjsproduktionen udvides med ny gasovn i keramikfabrikken
1977 -  Bjørn Wiinblad overtager produktionen og gør Knabstrup Keramiske Industri til Knabstrup Keramiske Fabrik A/S og bliver underproduktion af Nymølle
1979 -  Teglværket og keramikfabrikken går i betalingsstandsning og resultatet deraf bliver en adskillelse i to aktieselskaber
1980 Produktionen af stentøj stopper
1988 Keramikfabrikken lukker

Hvis du vil se, hvad vi aktuelt har til salg af dette i butikken, så klik på gruppen "keramik" i menuen til venstre. Bemærk - der kan også være keramik under gruppen "lamper og lys "

Fremstillede meget rokokofajance i brogede farver og indførte også muffelbrænding. Der lavedes pragtvaser, opsatser, terriner, fade, tallerkener, kander af alle slags, skrivetøjer, vinkølere, tepotter, dåser, urholdere, lysestager, buster og kopier af billedhuggerværker. O. 1770 gik man over til at lave mange af dem stengods (engelsk fajance), ligesom man også anvendte mange overføringsbilleder bl.a. til tallerkener, fade, kammerpotter, spyttebakker, skrivetøjer m.v.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Knabstrup lige nu

Kähler keramikfabrikken er nok en af de mest berømte og elskede danske keramikfabrikker. Fabrikken blev grundlagt i 1839Herman Joachim Kähler i Næstved.

Kähler keramik forbindes ikke alene med kvalitet men også med høje kunstneriske og designmæssige krav. Kähler fabrikken har haft many forskellige kunstnere tilknyttet. nogle af de mest kendte er Karl Hansen Reistrup, Svend Hammershøi og ikke mindst Jens Thirslund.     

Fabrikkens produktion er kendt af many samlere - både på grund af sin stil, farvevalget og de teknikker der er benyttet. Men også på grund af den inspiration og det udtryk, som de forskellige designere hver især har givet deres serier og produktion. Vil man læse mere om Kähler keramik findes der en del bøger om fabrikken og den varer.

Kählerfamilien stoppede på fabrikken i 1974. Men fabrikken lever videre i bedste velgående - og blev i 2006 solgt til Royal Copenhagen. Man kan besøge fabrikken og se værkstedet, som stadigt laver flot designede brugs- og pyntegenstande. Samarbejdet med keramikere er fortsat aktuelt bla. kan nævnes Søren Thygesen, Steen Ipsen og Per Arnoldi

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Kähler lige nu

Møller & Bøgelys fabrik lå i Skotterup, på nuværende adresse Strandvejen 274-76 i Snekkersten. Møller & Bøgelys keramik er signeret MB - en signatur der ofte er blevet forvekslet med Mogens Ballins. Dog er Møller & Bøgelys signatur formet som
to hjerter.

Den lervarefabrik, som familien Strodl havde drevet fra 1853, stoppede sin produktion den 7. januar 1917. Bygningerne blev imidlertid lejet ud til
kunstmaleren Eilif Møller og arkitekten M.P. Bøgely. De lagde produktionen om fra pottemageri til kunstnerisk keramik og kaldte nu virksomheden for "Møller
og Bøgelys Keramiske Kunstbrænderi". Det var nu udelukkende kunstgenstande, der skulle fremstilles, og pladsforholdene var for små. Fabrikken gennemgik
derfor en del forandringer - bl.a. blev der bygget et stort atelier ud imod skoven. Her sad de unge lovende kunstnere og skabte en produktion, som vakte
opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. There foregik da også en stor eksport til Norge og Sverige, Holland og Amerika.

Da beskæftigelsen var på sit højeste var der omkring 30 arbejdere og kunstnere på fabrikken. Det var billedhuggere og kunstmalere, der lavede udkast,
modellerede og dekorerede. Derefter udførte professionelle pottemagere det øvrige arbejde ved drejeskiverne og ovnene. Foruden det det almindelige
lertøj, blev der også fremstillet det hårdt brændte stentøj, som ellers ikke var noget enhver keramiker turde binde an med.

Fabrikken brændte imidlertid fuldstændig ned den 19. december 1920 - og Helsingør Avis skrev i den anledning, at fabrikken havde ligget og skæmmet
villakvarteret, og at der vel nu var håb om at den ikke igen ville blive opført det pågældende sted. Det blev den da heller ikke - fabrikken blev
lukket, og ikke genåbnet noget andet sted.

Blandt de kunstnere som var tilknyttet fabrikken var Hjalmar Nielsen, Helge  Jensen, O. V.. Borch, Axel E. Jacobsen, Clemmensen, Aabrink, Lehmann samt
Eilif Møller selv. Derudover var der i perioder russiske kunstere tilknyttet fabrikken. De kom fra flygtningelejren i Horserød, der åbnede 1. maj 1918 -
dog kendes kun et russisk navn på en kvinde, nemlig Gokoschihoff - men hvad hun lavede vides ikke. Måske var der også svenske medarbejdere - men det kan have været pottemagere - der optræder på billeder fra fabrikken forskellige svensk-klingende navne, som f.eks. Sjöholm, Särenholm og Nielsson. Af andre navne kan nævnes Betty Poulsen og Nøstahl - uden at deres funktion kendes.

Endelig kan nævnes, at Tikøb Lokalhistoriske Arkiv har et (teknisk dårligt) billede af Mads Peter Bøgely (1877-1963) stående i atelieret på fabrikken.
Hans datter har bekræftet, at han ikke senere igen slog ind på dette hverv - men holdt sig til arkitektbranchen. Med branden i december 1920, var det
således definitivt slut med "Møller og Bøgelys Keramiske Kunstbrænderi" - efter kun knapt 4 års produktion. Om Eilif Møllers videre skæbne er der
derimod ingen oplysninger.

(Kilde: ovenstående Oplysninger fra Tikøb Lokalhistoriske Arkiv)

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Når noget lykkes så kommer der ofte andre til, og sådan var det vel også med Palshus. Saxbo viste vejen og Palshus gik hen og blev det der lignede, men som kostede væsentligt mindre. Specielt i starten hvor genstandene hovedsageligt bestod af en enkel form og glasur, ja i den periode er det vanskeligt at tale om firmaets selvstændige profil. Til alt retfærdighed skal det også nævnes at Palshus i 1960érne  producerer flotte ting, der naturlig bør være en interesse for.     

Er kendetegnet ved at være en kopi af Saxbo. Sign. Palshus PLS (Per Linnemann-Schmidt) eller AS (Annelise Schmidt), der kan også stå "unic".

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Palshus lige nu

Danmarks ældste fungerende pottemageri ligger på bakken lidt vest for Præstø. Bygningerne, der er opført i 1897, er bevaret så godt som intakte både indvendig og udvendig. Virksomheden blev grundlagt i Præstø by år 1888 af pottemager Hans Peter Knudsen (deraf stedets oprindelige navn H.P. Knudsens Lervarefabrik). Den var i familiens eje gennem tre generationer, men overgik efter Hans Jørgen Knudsens død i 1990 to Rødeledfonden, som driver stedet i tæt samarbejde med Sydsjællands Museum.

Rødeleds varesortiment består af et bredt udvalg af brugsting til den daglige husholdning så som mælkekander, krus, fade og tallerkener samt urtepotter og diverse gaveartikler. Det arbejdende museum lægger vægt på, at den særlige "Knudsenske" tradition bevares i sin oprindelige form, samtidig med at den udvikler sig og finder nye udtryk.

Pottemagersvend, Hans Peter Knudsen (1861-1950) kom fra Skotterup til Præstø i 1888 og startede Præstø keramik/Rødeled. Grundet trange pladsforhold flyttede værkstedet til Rødeled (udkanten af Præstø) i 1898. Værkstedet var familieejet i 3 generationer (1, Hans Peter Knudsen. 2, Julius "Julle" Knudsen. 3, Hans Jørgen Knudsen). Sidst nævnte var ugift og uden børn og lavede derfor Rødeledfonden af 1988, som står for at værkstedet fortsat fungerer. 

Producerede hovedsagelig brugsting og de mere spændende er dekorationsformen med grønne eller sorte vertikale streger, der bryder ind over kohornsdekorationen, og dermed skaber en flot effekt i blyglasuren.

Museum og arbejdende værksted
Pottemageriet Rødeled er i dag både produktionsvirksomhed, butik og museum. Stedet er i kraft af sit velbevarede historiske miljø et interessant udflugtsmål. Den besøgende kan gå ind i selve værkstedet og på tætteste hold opleve en krukke eller en kande blive til. Gamle redskaber, glasurkværnen, den murede ovn og gamle billeder giver samtidig indblik i, hvordan værkstedet fungerede før i tiden 

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

I Patrick Nordströms værksted sluttede ved hans død en spændende epoke, men samme sted blev et nyt og senere meget betydningsfuldt keramisk værksted etableret. Helt i starten hed det "Nylund & Krebs", men Gunnar Nylund rejste to Sverige, og tilbage stod kemiingeniør Natahlie Krebs. I samarbejde med keramikeren Eva Stæhr-Nielsen og hendes unikke former glaseret med Natahlie Krebs fremragende glasurer opbyggedes en flot enhed. Allerede efter kort tids eksistens var der hyppig udstillingsaktivitet i både ind- og udland, og blev derved meget snart et attraktivt samleobjekt.    

Mest karakteristisk er spaltekanden, men også harepels glasuren. Alle ting er stemplet. I starten kongekrone, herefter krebsens tegn og senere blot Saxbo, samt altid nr. Kan derudover have kunstner sign, bla. E-stN og Galleto.

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Saxbo lige nu

Udover at Niels Jensen arbejdede på værkstedet, og så naturligvis Asger Jorns tryllerier samme sted. Vi har ikke så meget information om dette Pottemageri, endnu.     

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Søholm blev startet i 1835 i Grønnegade af Edvard Christian Sonne og Herman Sonne Wolffsen. Grundlæggerne var uddannet på Den kongelige Porcelænsfabrik i København. Edward Sonne, der var medejer af Søholm, åbnede selv fabrik i 1839 i Storegade. Adolf Curdts startede en produktion i 1848. I Østergade grundlagde Lauritz Hjorth 1859 en fabrik, og i 1890 åbnede Michael Andersen på Ll.Torv. Mange andre kunne også nævnes. Fabrikkerne og de mange små værksteder producerede terrakotta og fajance. 

I 1880erne og fremefter blev emaljeret køkkentøj en alvorlig konkurrent til de bornholmske keramikfabrikker. 1. verdenskrig gjorde det vanskeligt at eksportere, og many fabrikker havde svært ved at klare sig. Verdenskrisen i 1920erne -1930erne betød lukning for many af fabrikkerne. Kun de tre store : Søholm, Hjorths Fabrik og Michael Andersen blev tilbage. Søholm blev i 1928 købt af Rønne Kommune for at sikre arbejdspladser i byen.

Under 2. verdenskrig kunne fabrikkerne sælge alt det, de producerede, da der ikke kom udenlandske varer til landet. Krigens efterspørgsel på piber satte en produktion af keramikpiber i gang på Søholm. Ikke færre end 250.000 fik man produceret inden krigen var slut! Søholms fabrik blev bombet under russernes angreb maj 1945, og bl.a. pibeovnen blev ødelagt.

I 1996 lukkede Søholm

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Se hvad vi har fra Søholm lige nu

Klik her for at gå retur til siden du kom fra

Keramikeren Martin Søren Mortensen køber i 1907 Taastrup Lervarefabrik. Virksomheden som bortauktioneres i 1923. Virksomheden synes dog at fortsætte under hans og en ingeniør Jørgensens ledelse. Arbejderne præges i stor stil af skønvirketiden og fra værkstedet kendes f.eks. lysestager, skåle, krukker, lampefødder, gulvkrukker eller senere utallige urner. I 1942 overtages virksomheden af førstedamen Elisabeth Loholt, og i øvrigt kendes eksempler, hvor genstanden er mærket med både Loholt og MM. Netop Martin Mortensen har i many år været en glemt keramiker år, men interessen for ham og hans keramik er nu stigende.

Signatur: Signaturen MM henviser til arkitekt og keramiker Martin Søren Mortensen (1874-1949), Signaturen kan være efterfulgt af f.eks.08 (angive året 1908)

Klik her for at gå retur til siden du kom fra