|
INDRETNING - TIPS OG
IDEER.
Tips til, hvordan du indretter dig, så dine fund kombineres
med dine nye møbler på en måde, så begge dele kommer til deres fulde ret.
|
|
STOLE
KAN
VÆRE SJOVE
De
skal ikke bare være praktiske
- de skal også have sjæl.
|
|
|
|
|
|
Ideer
til de
smalle rum på væggen mellem vinduer eller to dørkarme.
EAGLE
ELLER BIRDY
- VÆGUDSMYKNNG
MED STIL -
Har
du en smal plads mellem to vinduer eller to dørkarme, kan det være
svært at finde en passende udsmykning, der virker naturlig i
forhold til højde og bredde. Men prøv med et par gamle, slidte
golfkøller med træ-skafter. De kan fylde en smal lodret flade ud
på en sjov måde. Køllerne har for mange år siden set deres
sidste turnering - men de hygger på væggen, så hvis du er
intereseret i sport, så er det en mulighed. Se dem på netsiden
under "kitsch"
I køkkenet kan du bruge en gammel flûtes-kurv fra den franske bager.
Hæng den lodret i en af de smalle flade, der ellers er svær at
udsmykke. Det giver stemning og hygge - få flere ideer ved at kigge efter de høje
eller smalle ting på
vores netside!
|
|
|
ENTREEN
-
Entreen, husets første indtryk
Har du tænk på, at entreen er det første indtryk dine gæster får
af din bolig. Og da entreen rent arkitektonisk sjældent er husets mest spændende rum,
får den let et lidt kedeligt udtryk.
Det kan du ændre på med din
indretning. Det gælder om at vælge en ting, som øjet falder på.
Selv om gangen eller entreen ikke er særlig stor, kan det sagtens
lade sig gøre.
Find en sjov, særlig eller mærkelig
ting, som fanger blikket, når man kommer ind og som dine gæster
lige må se på eller røre ved. Og så gør det ikke noget, hvis
tingen også har en lille historie, som du kan fortælle, når de
spørger.
|
|
|
|
|
Praktiske
råd
-
vedligeholdelse og istandsættelse
Her har vi lige en række praktiske råd, som vi ofte bliver
spurgt om af vore kunder:
Træorm risiko og bekæmpelse:
Hvis et gammelt møbel har små huller og træet drysser - hvordan
stopper man det og breder det sig til andre møbler. Nej, det breder
sig ikke og ja, man stopper det ved blot at opbevare møblet tørt
ved alm. stuetemperatur. og Nej - petroleum hjælper ikke - læs
staten skadedyrbekæmpelse infoark her,
se nederste afsnit, så er du helt rolig..
Udbedring af lak-skader: Du
vil istandsætte et gammelt møbel: De fleste gamle møbler er
poleret (brun lak) med Shellak. Det er en lak, som du kan tørre af
/vaske med næste alt på nær sprit - for netop sprit
opløser selv den gamle lak. Til gengæld kan du med stor
varsomhed bruge en lille klud med et par dråber sprit (Hold
klud over flasken åbning, vend hurtigt og vip tilbage, så kluden
blot lige fugtes) til at polere lakken op - og evt. trække lakken
ud over en skade på møblet, så den dækkes igen. Du skal
være varsom, det kræver håndelag - begynd et sted der ikke
ses og øv dig lidt. Brug kun ganske lidt sprit - lakken må
ikke blive "sej" at trække med. En ganske lille klud skal
glide "glat/jævnt" over lakken i cirkelbevægelser. Brug
bomuldsklud foldet, så fladen mod lakken ikke har nogen kanter men
er glat. Bliv ved med at bruge det samme stykke på kluden, så du
ikke fjerner for meget lak. Går det galt, så lakken bliver for blød og
får striber, så stop
og vent 48 timer til den er gennemtør og poler den så op med brug
af mindre sprit end da det gik galt. OBS: Hvis du vil polere ekstra,
kan du købe shellak, som du blot dupper på kluden sammen med lidt
dråber sprit - men det er vigtigt at du bruger rigtige type shellak (dvs. filtreret)
og ikke bruger shellak-knastelak, for den kan du ikke polere
med.
Rengøring og genoplivning af
dine møbler: De fleste er mere bange for at rengøre et møbel
end nødvendigt. Brug varmt sæbespænevand - fed opløsning.
Vask af med en klud, der ikke er helt hårdt opvredet. Vask grundigt
og tag lidt ved. Så snart du er færdig, tørre du møblet med en
hel tør klud, så det hurtigt tørrer. Når det har tørret et par
timer giver du møblet olie: Køb en flaske Hvid vaselinolie (alm.
grøn flaske som terpentin) i et byggemarked eller Bilka, så har du
olie til alle dine møbler resten af livet. Dup olie på en klud og
tør møblet over, mens du jævnligt dupper mere på kluden.
Tør til sidst efter med ren klud, for at fjerne olierester,
der ikke er trukket ned i træet - ellers bliver møblet mat og
fedtet i overfladen. Lyse pletter på armlæn og stoleben (f.eks.
fra gulvvask) forsvinder når du tørre over med lidt vaselinolie -
og det holder den flotte farve i årevis. Er dit møbel lakeret,
så olien ikke rigtigt kan trænge ned og fjerne de hvide fletter
så kom 8-9 dråber terpentin på kluden samtidigt, så bliver den
tynd og trænger som regel igennem.
Metal og lak - rensning, rust og
genoplivning. Har du en metalting med en lak, der trænger til
en genopfriskning, så skal du bruge bil-pleje-midler. Poler dem med
bilvoks (Turdle-wax) som også kan bruges til at polere overflader
af hård plast op med (hvis de er blevet matte, ridsede eller har
mistet farven) Er der rustpletter køber du en tube
"Chrom-rens" (velassorterede tankstationer med bilpleje)
og plastmateriale kan med fordel sprayes med en interiør-spray til
biler (vinyl-fornyer). Har du en blank Chromoverflade, der er ujævn
af "rust" så kan du med en tot ståluld (købes i fx. Rema) få langt
det meste væk - meget mere end du tror. Poler overfladen uden at
trykke særligt hård - blot nok til at du kan mærke at stålulden
griber i de små ujævnheder i overfladen. Du vil blive overrasket
over resultatet. Gå det til sidst efter med Chromrens - som nævn
ovenfor.
Flere råd følger - vores faste kunder er velkomne til at spørge
os !
|
|
|
|
Smart
og kreativ
-
bliv lidt ud over det sædvanlig
Mange af vores ting gør dit hjem til noget helt ud over det
sædvanlig - og er du selv lidt kreativ så kan det blive helt
fantastisk. Husk når du kigger på en ting, at det ikke altid er
mening, at den skal blive som den er.
Maling: En lysekrone bliver
supermoderne, hvis man dækket af med malertape og derefter med en
dåse spraylak giver den en uventet farve - flødehvid eller
mørkeblå. Uventet og pludseligt sender den et helt andet signal i
tid og stil. Det samme gælder et lille møbel eller skab - mal det
skriggult eller postkasserødt - så her du et helt andet og sjovt
møbel, der liver op i f.eks. entreen.
Decoupage: Find gamle klip,
overskrifter annoncer fra 50'erne 60'erne (aviser og ugeblade som du
finder på loftet), klæb dem hulter til buldter så man kan se de
sjoveste detaljer og billeder, indtil den ting du arbejder med er helt dækket. Spray
hurtigt og tyndt klar spraylak på (ikke for meget så opløses
tryksværten så den løber ud. Lad tørre, spray igen o.s.v når du
har dækket, kan du med ultrafint sandpapir glatte og give en sidste
lag lak, så det bliver blankt og glat - nu kan overfladen holde som
f.eks. skriveunderlag på en pult m.v. og tåler rengøring med hård
opvredet klud..
Flere ideer følger - vores faste kunder er velkomne til at spørge
os !
|
|
BADEVÆRELSE
& TOILET
Et overset rum.
STATIONSSKILT - DSB
- HVID RØD OG
HVIDT -
Der
var engang... hvor toget også stoppede på de små stationer, og hvor
man gennem
det danske landskab kunne følge med i livet i de små byer i de par
minutter man
ventede.
Det var dengang rød på hvid baggrund var nærmest synonym med De
danske Statsbaner, DSB, og et navn som Lunderskov var kendt af de
togrejsende. PLangt metalskilt i emalje i to dele, der monteres i
forlængelse af hinanden - eller lodret ved siden af døren helt fra
gulv til et højt loft.
Hvert skilt er 175 cm langt - det er MEGET lagt
til sammen. Bredde 45 cm.
Sæt lidt kulør og stemning på et badeværelse,
hvor man også skal vente et par minutter. Få flere ideer ved at se under "reklamer og
skilte" !
|
|
|